Teknologirådet undersøgte for otte år siden et antal større IT-projekter, der ikke havde levet op til de oprindelige forudsætninger, tidsmæssigt og/eller økonomisk. Teknologirådets arbejdsgruppe, ”Bonnerup-udvalget,” fremlagde en rapport ”Erfaringer fra statslige IT-projekter - hvordan gør man det bedre” med en række anbefalinger, og projektet satte sig tydelige spor. I de efterfølgende år er der foretaget en række tiltag for at forbedre offentlige IT-projekters performance, men problemerne består stadig i vidt omfang. Rigsrevisionens nylige rapport ”Beretning til Statsrevisorerne om styring af statslige digitaliseringsprojekter” kom til samme konklusion som Teknologirådet otte år tidligere: Offentlige IT-projekter overholder hverken budgetter eller tidsplaner. Senest har Finansministeriet udgivet rapporten ”Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten,” der identificerer lignende problemer og kommer med en række anbefalinger til udbedring.

Problemerne består altså i vidt omfang og bliver samtidig mere presserende, i og med at IT bliver en stadigt stærkere faktor i forandringsprocesser i arbejdet med forretningsændringer i det offentlige. At kunne mestre og udnytte IT til produktivitetsgevinster og bedre borgerservice er af vital betydning for et moderne samfund som det danske.

Teknologirådet har nedsat en arbejdsgruppe, der har kastet et nyt blik på problemstillingerne i lyset af de forgangne otte år og de seneste rapporter fra Rigsrevisionen og Finansministeriet. Denne rapport og dens anbefalinger er et bidrag til den igangværende debat. Arbejdsgruppen har som tredje part mulighed for at komme med anbefalinger, der ikke kan fremsættes af statslige enheder.

Centralt i arbejdsgruppens anbefalinger står et ønske om en holdningsændring til styringen af offentlige IT-projekter. Denne holdningsændring udmønter sig på fire væsentlige punkter.

1. Et skift væk fra det ensidige fokus på kontrol, som bl.a. udmønter sig i meget detaljerede kravspecifikationer, og som kan være hæmmende for projektudviklingen, herunder nye innovative tiltag.

2. Behov for en central beslutningskompetence, som kan udmønte sig i en overordnet IT-arkitektur for Danmark. Som det også påpeges i en ny rapport fra OECD, ”Denmark – efficient e-government for smarter public service delivery,” mangler Danmark en samlende strategisk vision for offentlig IT.

3. Behov for inddragelse af horisontalt samarbejde i forhold til arbejdet med IT i det offentlige. Der er store produktivitetsgevinster at hente, hvis offentlige institutioner i højere grad kunne udveksle data og dermed samarbejde på tværs af eksempelvis ministerier eller kommuner. Det kræver en ændring i bevillingssystemerne, der ikke er gearet til at håndtere hverken tidsforskydninger, procesforskydninger eller horisontale samarbejder.

4. Større satsning på forandring og risiko. De fleste IT-projekter beskæftiger sig med inkrementelle ændringer og automatiseringer, men der findes også projekter med radikale forandringer, hvor man foretager markante ændringer i forretning og arbejdsprocesser. Radikale IT-projekter har potentialet til at levere langt større produktivitetsgevinster end den inkrementelle metode, men indebærer samtidig også større risici. Der er behov for, at et IT-projekts radikalitet defineres fra projektets start, og at risikostyringen tilrettelægges herefter.

Arbejdsgruppen har følgende medlemmer:

Jytte Møller Christensen, Digitaliseringschef, Ballerup Kommune

Michael Hald, konsulent, Kommunernes Landsforening

Stig Jørgensen, administrerende direktør, Dell Danmark A/S

Mogens Kühn Pedersen, professor, dr. merc., CBS

Allan Bo Rasmussen, Partner, EA Fellows

Peter Ussing, Solution Architect, CSC (medlem af Teknologirådets bestyrelse)

Link til meddelelser fra TR til Folketinget:

www.tekno.dk/pdf/nummer271.pdf

Link til arbejdsgruppens rapport: "Bedre styring af offentlig IT"

www.tekno.dk/subpage.php3?article=1679&survey=8&language=dk