Seneste nyt fra IKK:

Language, Cognition and Identity. Extensions of the endocentric/exocentric language typology
edited by Emanuela Cresti & Iørn Korzen

Den typologiske skelnen mellem de såkaldte endocentriske og exocentriske sprog blev oprindeligt lanceret af CBS-forskergruppen ”TypoLex”, som består af Michael Herslund, Irene Baron, Hanne Korzen, Iørn Korzen, Viktor Smith (alle IKK), Lita Lundquist (DBP) og Henrik Høeg Müller (ISV). Et endocentrisk sprog er et sprog hvis verber er leksikalsk præcise og konkrete, hvorimod dets substantiver er vage og abstrakte. På et exocentrisk sprog er det omvendt. Her er substantiverne leksikalsk præcise og konkrete, mens verberne er abstrakte. De germanske sprog tilhører den endocentriske gruppe (med større eller mindre ”udsving”), mens de romanske sprog er exocentriske. De leksikalske forskelle har konsekvenser også på andre niveauer, sproglige såvel som ikke-sproglige. Denne engelsk- og italiensksprogede publikation indeholder en række indlæg fra et seminar med samme titel, afholdt den 22.-23. september 2009 på Firenzes universitet, organiseret af de to redaktører. Indlæggene beskæftiger sig med den endo-/exocentriske tilgang til sprog, kognition og identitet og omhandler en række forskellige niveauer: leksikon, grammatik, tekststruktur, sprogteknologi samt sociokulturelle og psykologiske dimensioner, med eksempler fra romanske sprog og sprogområder (italiensk og fransk) og germanske sprog og sprogområder (dansk, engelsk og tysk). Forfatterne er medlemmerne af TypoLex-gruppen og et tilsvarende antal italienske sprogforskere.

 

Stor hædersbevisning til professor ved IKK
Professor Michael Herslund modtog d. 9. marts den franske orden ”Ordre des Palmes académiques” (’de akademiske palmer’) for sin fremragende indsats som forsker i det franske sprog og som inspirerende underviser og foredragsholder i hele Europa. ”De akademiske Palmer”  afløste i 1955 ordenen ”Officier d’Académie”, der var indstiftet af Napoleon og tildeles forskere og undervisere, der har ydet en ganske særlig indsats til fordel for fransk sprog og kultur.

 

Linguistic Supertypes. A Cognitive-Semiotic Theory of Human Communication: Ny udgivelse i 2011 by Per Durst-Andersen
Bogen byder på et helt nyt syn på sprog i almindelighed og på enkeltsprog som russisk, kinesisk, bulgarsk, georgisk, dansk og engelsk som inddeles i tre supertyper efter en successiv gennemgang af deres forhold til perception og kognition, deres repræsentation af situationer og deres brug i mundtlig og skriftlig diskurs. Den dynamiske processering af visuelle stimuli omfatter tre faser: input (erfaring), intake (forståelse) og outcome (en kombination). Selve valget mellem disse tre modaliteter giver et sprog en bestemt stemme – der enten baserer sig på situationer i virkeligheden, på afsenders oplevelser eller på informationer til modtager. Dette gør grammatikken til ét stort indeks: alle symboler er statiske og impotente og har derfor brug for et køretøj, dvs. en grammatik, som kan bringe dem til det rette sted. Sprog viser sig at være en levende organisme med en determinerende kategori, det være sig aspekt, modus eller tempus, som erobrer områder fra andre potentielle konkurrenter i forsøget på at skabe harmoni mellem verbale og nominale kategorier. Det bliver påvist at kommunikationsprocesserne er helt forskellige i de tre supertyper, men at afsender i alle tre tilfælde må træffe et obligatorisk valg mellem en offentlig og en privat stemme før den egentlige grammatik tager over.

Fra Leviathan til Lissabon: Ny udgivelse i 2011 af Irene Baron, Christian Fich og Michael Herslund
Bind 2 i serien STUDIER I EUROPÆISK SAMARBEJDE er udkommet fra DJØF Forlag under titlen ’Fra Leviathan til Lissabon’. Bidragsyderne er: Kathrine Ravn Jørgensen, Iørn Korzen, María Pilar Lorenzo, Carsten Humlebæk, Erik Lonning, alle på IKK, samt Henrik Høeg Müller (ISV) og Sine Nørholm Just (DBP), med teknisk bistand fra Marie Nytoft (IKK).
Er forfatninger ikke bare tørre dokumenter som kun interesserer jurister og politikere? Denne bog anlægger et mere alment synspunkt - at forfatninger i høj grad bør interesse alle borgere - og bogen beskriver og diskuterer forskellige sider af europæiske forfatninger og forfatningstraditioner, især deres behandling af forholdet mellem statsmagten og borgerne i en tværfaglig humanistisk-samfundsvidenskabelig belysning.

Hvor 'Leviathan' er den engelske 1600-tals filosof Thomas Hobbes' forestilling om den overmægtige suveræn der skal holde orden i et samfund af uregerlige mennesker, er 'Lissabon' blevet navnet på den seneste traktat for den Europæiske Union, som skal regulere unionens blandede system af mellemstatslig over overnationalt samarbejde. Det er disse to der udstikker bogens omfang og temaer: fra forholdet mellem magt og rettigheder, over opgør og brud med fortiden, kirkens og religionens plads i samfundet, til spørgsmål om en fælles europæisk forfatning.

I en tid hvor især ytringsfriheden og den personlige frihed kan synes under pres i de europæiske lande, og hvor debatten om EU's endemål stadig pågår, giver bogen en nyttig baggrund for forståelsen af rettighedernes mere og mere centrale placering i de europæiske lande. Og den kan levere stof til eftertanke for de - stadig relativt få - der holder en debat om ændring af den danske grundlov i live.
Center for Europaforskning, kan findes på dette link: www.cbs.dk/cef

P1 har lavet et program "Europa lige nu" hvor Carsten Humlebæk og Michael Herslund deltog. (interviewet finder sted 20.43 minutter inde i programmet) Lyt til programmet .