Christiane Schulze

Ph.d. stipendiat
Christiane Schulze

Department of Business and Politics

Steen Blichers Vej 22
DK-2000 Frederiksberg
Tlf.: +45 3815 3947
E-mail: csc.dbp@cbs.dk



Link til denne hjemmeside: www.cbs.dk/staff/Schulze


Mit ErhvervsPhD-projekt bærer titlen ”Ledelse af succesfulde Offentlig-private partnerskaber i et internationalt perspektiv”. Projektet tager udgangspunkt i observationen, at størstedelen af den efterhånden meget omfattende litteratur om Offentlig-private partnerskaber fokuserer på de tekniske og formelle rammer af samarbejdsformen. Nyere forskning viser imidlertid, at succesfulde partnerskaber afhænger mindst lige så meget af eksisterende ledelsesstrategier efter kontrakterne er udarbejdet og underskrevet. Projektets overordnede formål er derfor at undersøge uformelle og ledelsesrelaterede aspekter af Offentlig-private partnerskaber.
Den først udfordring vil være at skabe en teoretisk iagttagelsesramme for ledelsesstrategier i Offentlig-private partnerskaber. Hertil trækkes på eksisterende litteratur om ledelse af alliancer imellem private virksomheder. Projektets første delmål vil således være at undersøge, hvorledes alliancelitteraturen kan bidrage til analysen af Offentlig-private partnerskaber: Hvorledes adskiller tværsektorielle partnerskaber sig fra alliancer, idet der både deltager offentlige og private organisationer? Er skelnen mellem offentlige og private organisationer overhalet, eller må der tages hensyn til grundlæggende strukturelle og institutionelle forskel?
Projektets andet delmål vil bagefter være at identificere succesfulde ledelsesstrategier for Offentlig-private partnerskaber i et internationalt perspektiv. Inddragelsen af partnerskaber fra tre forskellige lande (Danmark, Tyskland og Slovakiet) skal muliggør, at der ikke kun vises, hvordan succes og fokus på ledelsesstrategier afhænger af enkelte personer og projekter, men at også institutionelle faktorer kan have indflydelse på partnerskabsledelse. Hensigten er derved både at identificere specifikke ledelseskompetencer og –værktøjer samt at forholde disse til et bredere institutionelt perspektiv.
Endelig skal projektet også bidrage med en poststrukturalistisk diskussion af, hvorledes de undersøgte ledelsesaspekter påvirker vores konstruktion af ”hvad tværsektoriel ledelse bør være” og hvordan denne begrænser og muliggør observationer og handlemuligheder i Offentlig-private partnerskaber. Projektets overordnende ambition er således at inddrage forskellige videnskabsteoretiske blikvinkler på tværsektoriel ledelse, som kan inspirere hinanden og samtidig skal muliggør et ”helhedsbillede” af de forskellige ledelsesudfordringer i Offentlig-private partnerskaber



Udvalgte publikationer

Schulze, Christiane (2009). Offentlig-private partnerskaber: Et projekt om begrebsforståelse og partnerskabskommunikation. CBS


Sidst opdateret af Mette Grue Nielsen 02.02.2012