Martin Møller Boje Rasmussen

Ph.d. stipendiat , Cand. Mag. Filosofi
Martin Møller Boje Rasmussen

Department of Business and Politics

Steen Blichers Vej 22
2000 Frederiksberg
Tlf.: +45 3815 3284
E-mail: mmbr.dbp@cbs.dk



Link til denne hjemmeside: www.cbs.dk/staff/MMR


Erhvervs-PhD-projektet ’The Future Role of Think Tanks?’ finansieres af tænketanken Mandag Morgen . Projektet gennemføres i et samarbejde mellem DBP og Mandag Morgen fra november 2010 til 2013. Projektet ligger i forlængelse af CBP’s forskningsprojekt ’Knowledge Regimes’, som gennemføres af John L. Campbell og Ove K. Pedersen. (se forskningsprojekter ).
Projektets teoretiske grundlag er ny-institutionel teori og varieties of capitalism-litteraturen. Projektet tager afsæt i den antagelse, at moderne kapitalistiske stater konkurrerer om at skabe nye arbejdspladser og vækst. Udover at konkurrere om at have de mest konkurrencedygtige virksomheder konkurrerer stater i stigende grad om at etablere de bedste institutioner som f.eks. arbejdsmarkeds-, uddannelses- og velfærdsinstitutioner, der kan tiltrække og fastholde de virksomheder.
Men med et stigende antal accelererende og sammenhængende globale udfordringer og kriser (som f.eks. klima-krise, økonomisk krise, demografi-krise) stiger presset på staterne for at gennemføre institutionelle reformer. Det betyder igen, at der opstår et stadig større behov for nye ideer. Men hvor kommer disse ideer fra?
Tænketanke og andre vidensinstitutioner spiller en stadig større rolle i denne proces. De identificerer og konceptualiserer nye udfordringer og kriser, formulerer nye løsningsforslag, og fungerer som rådgivere og eksperter, når samfundets centrale beslutningstagere skal gennemføre ny politik.
Imidlertid er der begrænset viden om, hvordan tænketanke udvikler nye ideer og policies; hvad forholdet er mellem økonomiske, politiske og vidensdannende institutioner; og hvordan det forhold i sidste ende påvirker staters konkurrenceevne.
Projektet videnskabelige målsætning er at opnå en dybere forståelse af hvordan, tænketankes rolle forandrer sig og hvilken betydning de har, for kapitalistiske staters evne til at udvikle og implementere ideer som svar på nye globale kriser. Projektets udviklingsmæssige målsætning er at tilvejebringe Mandag Morgen ny viden om best practice blandt førende internationale tænketanke.
Projektet vil bestå i en komparativ, kvalitativ analyse af en række af de største tænketanke i USA, England, Tyskland, Frankrig og Denmark. Projektets forskningsspørgsmål stilles på 3 overordnede niveauer:
§ Hvad er tænketankes rolle i kapitalistiske stater og hvordan forandrer denne rolle sig?
§ Hvordan identificerer og konceptualiserer tænketanke globale udfordringer som f.eks. klimaforandringer og faldende økonomisk vækst?
§ Hvordan påvirker tænketanke de politiske og økonomiske institutioner og dermed et lands konkurrenceevne?
Kompetencer:
· Tænketanke
· Komparativ politisk økonomi
· Ny-Institutionel teori
· Ideproduktion
· Globalisering
 



Sidst opdateret af Mette Grue Nielsen 09.12.2011