Da ledelsespraksis og dermed ledelsesteorien er samfundsskabt og dynamisk, er centrets forskning et produkt af den aktuelle ledelsesdebat i de centrale politiske og institutionelle fora. I disse år er ledelsesdebatten optaget af det danske samfunds og erhvervslivets dramatiske omstilling til det globale viden-, oplevelses- og iværksættersamfund, med fokus på de strategiske, organisatoriske og økonomiske udfordringer, muligheder og risici, som disse store forandringer medfører.

Centrets forskning har derfor fokus på ledelsestemaer som f.eks.

Centrets forskningsstrategi bygger på interaktionsforskning, hvor praktiske erfaringer og videnskabelige teoridannelser spiller sammen og integreres i en frugtbar kreativ proces. Praktikere fungerer som medforskere og inspiratorer. Forskerne spiller rollen som øjenåbnere og katalysatorer. Tilsammen opstår fælles ny praktisk anvendelig generisk viden. Denne videnskabelsesproces er forskning (og ikke "consultancy"), fordi den bygger på videnskabelige metoder, eksisterende teoretisk viden og kritisk analyse, og fordi den har som mål at udvikle ny almengyldig viden og indsigt.

Historie og mission

CVL blev oprettet i 1997 ved Handelshøjskolen i København med tilknytning til Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi.
CVL' mission er at udforske: Hvordan aktuelle managementkoncepter og -teknologier udvikles og anvendes i ledelsen af effektive virksomheder? Hvordan virksomheder opnår større strategiske og organisatoriske fordele gennem brug af styringssystemer og ledelsesinformation? Det er CVL's formål at bidrage til virksomhedsudvikling igennem denne forskning, der skal skabe ny viden om, hvilke krav de nye ledelseskoncepter og -modeller stiller til moderne ledelse og rådgivning i dag. Grundlaget for CVL er et stærkt stigende behov for viden om, hvordan ledelsesteknologier er forankret ud fra en praktisk faglig og forskningsmæssig synsvinkel. Derfor kalder vi os: Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse.
CVL skal udelukkende drive anvendelsesorienteret forskning i tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder. Forskningen skal derfor altid tage udgangspunkt i erhvervslivets erfaringer og oplevede problemer. Kun derved er det muligt at skabe konstruktive løsningsmodeller og arbejdsmetoder til fremme af virksomhedernes styringspraksis og modelanvendelse.

Til toppen

Hvorfor arbejder CVL med ledelseskoncepter og ledelsesviden?

For CVL handler ledelseskoncepter om mennesker, organisation, værdier, ressourcer, systematik og information, som skal fungere i et tæt samspil for at udvikle nye ledelsesmæssige kompetencer. Anvisningerne hertil findes i de på markedet udbudte "ledelsespakker". Ledelseskoncepterne repræsenterer ofte den simple teoretiske og praktiske viden på ledelsesfeltet. Argumentet handler om, at ledelse skabes igennem specifikt metodiske tilgange, der kan anvise 'how to do'-løsninger. Praksis viser imidlertid, at implementeringen af ledelseskoncepterne fordrer en specifik 'udpakning' af koncepter og recepter i den konkrete virkelighed. Denne udpakning er ofte svær, fordi virksomheder også styres af en række andre værdisyn, motiver, logikker, hensyn og rutiner, som ikke er udtænkt og indpakket i de metoder, som ledelseskoncepterne er baseret på.
For CVL er det den konkrete "udpakning" i virksomhederne, der er forskningens udgangspunkt. Vi vil udforske: Hvad der sker, når virksomheder vælger en systemløsning eller et managementkoncept? CVL's udgangspunkt er, at den konkrete udpakning i forbindelse med implementering og anvendelse skal kunne genskabe de bagvedliggende værdier, visioner og ideer som støtte og holdepunkt for ledelsen. Derfor er begrebet ledelseskoncept et mantra for vores forskning.
En af hovedteserne er, at mange af de på markedet eksisterende ledelsesløsninger er udviklet ud fra industrisamfundets tankegang og ledelsesform (struktur, produktivitet, stabilitet, hierarki, top-down kontrol, standardisering, regulering, etc.), men ikke fuldt ud lever op til vidensamfundets ledelseskrav (proces, fleksibilitet, netværk, læring, videnudvikling, selvrefleksion).
Det er derfor også centrets mission at bidrage til udviklingen af viden, der kan danne grundlag for skabelsen af nye ledelsesteknologier tilpasset vidensamfundet og den skandinaviske ledelsestradition.

Til toppen

Hvorfor fokuserer vi på virksomhedsudvikling?

De fleste virksomheder vil før eller siden stifte bekendtskab med diverse koncepter og teknologier. Når alle har det samme værktøj, er det anvendelsen og ikke værktøjet i sig selv, der giver konkurrencefordele. CVL vil sætte fokus på anvendelsen af ledelseskoncepterne, for at skabe viden om, hvordan virksomhederne derved udvikler særlige fordele, kompetencer og samspilsformer. Hvilke udviklingsfaktorer er kritiske for at opnå succes med ledelseskoncepterne? Hvorfor kan nogle virksomheder opnå succes, medens andre har svært ved det?
Man kan sige, at ledelseskoncepter og anvisninger i denne sammenhæng kan opfattes som viden- og kommunikationsmedier til at befordre værdifulde udviklingsanledninger og læringsforløb. Succes med ledelseskoncepter er først skabt, når alle ledere og medarbejdere er i stand til at forstå, udnytte og spille sammen om anvisningerne og de indbyggede faciliteter. Ledelseskoncepter skal altså være i stand til at forandre virksomhedskulturen.
Forskningen i CVL har således virksomhedsudvikling som formål, fordi IT-løsningerne og managementkoncepterne implementeres ud fra konkurrencehensyn, der betinges af gode menneskeressourcer og innovative kompetencer. Til det formål er der behov for at udvikle viden om de kompetencekrav, som brugen af ledelseskoncepter stiller til moderne ledelse og rådgivning, for at der kan skabes varige konkurrencefordele. De væsentlige spørgsmål handler derfor om:
- Hvordan ledelsesteknologier kan forandre menneskers tankesæt, sprogform, samtaleevne og handlemåde? - Hvilke organisatoriske forhold og vilkår vil kunne fremme og hæmme teknologiers optagelse, gennemslagskraft og forandringsevne i organisationer ? - Hvordan kan forankringen af ledelseskoncepterne i en organisation medvirke til at skabe nye ledelseskompetencer, videnressourcer, strukturelle forandringer og strategiske fordele ?

Til toppen

Succeskriterier for CVL

CVL skal drive empirisk, konstruktiv og formidlet forskning og derigennem producere faglig viden af både stor praktisk relevans og høj teoretisk gyldighed. Kvaliteten heraf skal vurderes ud fra tre sæt af kriterier:

- Iværksættelse af projekter, der omkring sig har et åbent, intensivt og frodigt arbejdsmiljø med en høj grad af faglig dialog mellem forskere, formidlere og praktikere.

- Skabelse af ny faglig viden, som de deltagende virksomheder oplever som relevant, anvendelig og aktuel i forhold til deres arbejdspraksis og videreudvikling.

- Skabelse af ny faglig viden, som er original og værdifuld set i forhold til fagfeltets internationale stade.

Til toppen

CVL mener iøvrigt:

- at effektiv ledelse er den mest kritiske faktor for virksomhedens konkurrencekraft og værdiskabelse og dermed helt afgørende for samfundets kollektive velfærd.

- at viden om ledelse og økonomi i stigende grad spredes gennem standardbaserede koncepter og teknologier.

- at standardbaserede løsninger bl.a. er værdifulde, fordi de ofte er baseret på brede erfaringer og fokuserer på almene fundamentale organisationsproblemer, som man undertiden kan komme til at glemme i farten, og som derfor er vigtige at repetere.

- at standardbaserede løsninger undertiden er farlige, fordi de netop er generelle og globale og kan efterlignes af alle, og fordi de afleder opmærksomheden fra virksomhedens unikke strategiske udfordringer og risici og de særegne kompetencer, som kun sjældent kan udtrykkes og håndteres gennem de autoriserede standardsystemer.

- at viden om virksomhedsudvikling og ledelse ofte er et resultat af både dyb videnskabelig reflektion kombineret med praktisk eksperimentering og erfaringsopsamling.

- at værdien af denne viden øges væsentligt gennem dialogen mellem aktører med vidt forskellige værdier, sprog og roller.

- at viden om virksomhedens performance i stigende grad leveres af globale standardbaserede informationssystemer, der er autoriseret udefra og oppefra.

- at disse informationssystemer bygger på begreber, koncepter og sammenligninger, som forholder sig til en eller anden udefrahentet norm, som er styret af traditionen, og som vi ofte har vænnet os til over lang tid ("gammel vin på nye flasker").

- at ledelsesteknologier, ledelsesinformation og ledelsessprog for at kunne bære og sprede værdifuld viden må være systembårne, men samtidigt må være baseret på ægte tanker, opsøge det unikke, ukendte og modsatte, udfordre det etablerede, skabe chancer og originalitet og åbne øjnene på de medarbejdere, der skal bære virksomheden ind i fremtiden.

- at der er forskel på ledelse, styring og administration. Ledelse er i for høj grad blevet til administration holdt i ave af usikre og systemfikserede funktionærer, der især passer på, at det ikke går galt, og som kun kan måle, hvorfor det gik galt.

- at ledelse gennem de rationelle koncepter er blevet til styring, der er udtrykt som de alment accepterede ideologier, systemer, målopfattelser, rutiner, organisationsplaner, forretningsgange, udtænkt af gode bureaukrater, velmenende teknokrater og magtfulde videncentre og autoriseres af samfundets højeste forvaltningsorganer, der primært er sat til at sikre lov og orden.

Top toppen