Ny ledelsesteknologi i Forsvaret

PhD-projektet undersøger, hvordan Forsvaret via implementering af ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag er på vej mod en ny identitet. Det diskuteres, hvad man generelt kan forstå som forandring og hvad specifikt interessenterne (Rigsrevisionen, Finans- og Forsvarsministeriet og Folketinget) opstiller som forandringsmål. Kan Forsvaret honorere disse udefrakom-mende krav med de organisatoriske kapaciteter, der er til stede og hvis ikke, hvor skal der mobiliseres ekstra ressourcer? Projektet er finansieret af Forsvaret og forankret i Forsvarsakademiet.

Forsvarsakademiet og Handelshøjskolen indgik den 1.2. 2003 en samarbejdsaftale om oprettelsen af et 3 årigt PhD-projekt. Projektet drejer sig om først at finde ud af, hvilke krav til forandringer i Forsvaret, der kommer til udtryk fra omverdenen og internt i Forsvaret. Dernæst hvilke evner Forsvaret har for at kunne imødekomme disse krav og ønsker om forandringer. I en simpel figur kan det opstilles således:

Krav om Evne til at

forandring opfylde krav

I figuren er der en fin overensstemmelse mellem krav og evner, men det kan jo meget vel tænkes, at der er visse områder, hvor Forsvaret har et underskud eller et overskud af evner til at imødekomme de konstante krav om forandring.

De ændrede krav til Forsvaret tilskrives oftest opløsningen af Sovjetunionen i 1990 og terrorangrebet mod USA den 11.9. 2001 og dermed Koldkrigstidens ophør og fremvæksten af den nye internationale fjende i form af terrororganisationer. Med det langt mere diffuse fjendebillede er de nye krav til Forsvaret dels kommet til udtryk gennem besparelser, hvor implementeringen af IT-systemet DeMars/DeMap er en støttefunktion, og dels gennem udsendelse af soldater til flere internationale operationer, som bl.a. kræver mere fleksible enheder, større mobilitet og samarbejdsevner med allierede og lokalsamfundet.

Hvilke forudsætninger har Forsvaret for at opfylde denne ændrede dagsorden? Ved at se på både de eksisterende kapaciteter og Forsvarets evne til at omstille disse til de nye krav får man et udtryk for Forsvarets kapabiliteter. I PhD-afhandlingen vil jeg især se nærmere på 4 typer af kapabiliteter: 1) De generelle personlige evner og kompetencer; 2) motiverne personellet har for at tilpasse sig de nye krav og 3) rammerne i form af ledelse, teknologi og ressourcer, der stilles til rådighed for ændringerne og endelig 4) kulturen som støtte eller hindring for forandringen.

I et forsøg på at konkretisere forandringerne har jeg taget udgangspunkt i 2 temaer. IT-projektet DeMars/DeMap og internationaliseringen af operationer. I en perspektivering vil morgendagens hæjteknologiske organiseringsprincip Network Centric Warfare også blive inddraget. Ved at undersøge, hvordan Forsvaret tackler disse nye udfordringer er det håbet, at jeg vil kunne give nogle bud på, hvordan Forsvaret eksternt og internt kan optimere brugen af de eksisterende ressourcer og hvor fremtiden byder på særlige indsatområder.

Projektet omfatter alle 3 værn og inddrager alle niveauer fra forsvarsministeriet til den menige soldat i en afdeling. Ved at inddrage interviewpersoner fra alle niveauer er det hensigten at give såvel et ledelses- som et medarbejderperspektiv. Jeg har naturligvis været nødt til at foretage nogle afgrænsninger i forhold til, hvem jeg kan inddrage i undersøgelsen. Jeg gennemfører i alt ca. 30 interviews. Fra niveau 3,4,5 myndigheder er udvalgt: Hæren: Den Kongelige Livgarde, Høvelte; Søværnet: 2. eskadre, Korsør og Flyvevåbnet: Flyvestation Skydstrup. De er karakteriseret ved at være inddraget i såvel DeMars/DeMap som internationaliseringen. Fra niveau 1 og 2 værnfællesmyndigheder er repræsentanter fra henholdsvis Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. Desuden vil også enkelte af Forsvarets interessenter indgå i undersøgelse, herunder medlemmer af Forsvarsudvalget, Rigsrevisionen, Finansministeriet og Forsvarsministeriet.