Indbydelse til deltagelse i et højaktuelt og anvendelsesorienteret erhvervsforsknings-projekt på CVL ved Copenhagen Business School, i fællesskab med en gruppe større danske virksomheder.

Projektet med arbejdstitlen,

har til formål at udvikle et praktisk anvendeligt risikoledelseskoncept, der

1) kan hjælpe danske virksomheders risikostyring videre frem mod et helhedsorienteret perspektiv rettet mod "ægte" strategiske / forretningsmæssige risici, og

2) i højere grad end de eksisterende angelsaksisk prægede risikostyringstankegange kan fungere effektivt i relation til en dansk /skandinavisk kontekst.

Projektet er opstartet i efteråret 2004 sammen med to af dansk erhvervslivs store virksomheder, der begge har en aktiv interesse i risikofeltets udvikling. Det foreløbige arbejde afslører en række interessante problematikker og praktiske udfordringer på et felt, der på godt og ondt i stigende omfang domineres af koncepter og rammeværker, der er udviklet af amerikanske interesseorganisationer og konsulenthuse.

En bærende ide i projektets arbejdsform, er den løbende udveksling af erfaringer, løsninger og ny viden indbyrdes mellem deltagervirksomhederne og i interaktion med forskergruppen. De eksisterende interessenter lægger derfor stor vægt på, at deltagerkredsen gøre bredere, hvormed det samlede erfaringsgrundlag øges. Interesserede virksomheder inviteres derfor til deltagelse i projektet.

1. Projektets baggrund

Mange virksomheder arbejder i dag med implementering af nye risikostyringsmetoder. Ikke mindst som følge af stigende global usikkerhed og øget forretningsmæssig kompleksitet, der i sig selv medfører megen opmærksomhed på potentielle risici. Konkret oplever ledere en udvikling i samfunds- og forretningslivet, som kendetegnes ved at:

- Forandringer sker med stadigt stigende hastigheder - hvilket stiller øgede krav til organisationers evne til at respondere effektivt,

- Usikkerheds- og kompleksitets-omfanget stiger, bl.a. påvirket af viden- og informationssamfundets teknologier. Lederes beslutningsgrundlag bliver stadig mere komplekse. Sammenhænge mellem årsag og virkning bliver vanskeligere at identificere. Eksterne faktorer, som man har lille mulighed for at påvirke, kan have endog stor betydning, sådan som mange organisationer oplevede det efter 11/9,

- Påvirkningen fra forkerte beslutninger eller fra eksterne forandringer kan have langt større effekt i det moderne vidensamfund i forhold til tidligere, bl.a. fordi informationer spredes hurtigt og uhindret, og fordi verden knyttes stadig tættere sammen.

- Omverdenen i stigende grad stiller forventninger til virksomhedens opfyldelse af diverse regulativer og retningslinier mv., fx nye regnskabsstandarder og retningslinier for god selskabsledelse.

For lederen medfører dette, at det organisatoriske risikobillede forandrer sig med stadig stigende hastighed. Samtidig får potentielle effekter langt større strategisk betydning og risikostyring kan derfor ikke længere alene henvises til ingeniørerne eller finansdirektøren. Der er blevet langt større bredde i trusselsbilledet.

For eksempel udviser samfundet en øget tendens til at ville placere entydige ansvar, når projekter afviger fra planen eller løber af sporet. Nuancer forsvinder i mediernes behandling og offentlighedens forståelse af årsag og virkning. Det betyder, at trusler på organisationens eksistens i stigende omfang kommer fra nye sider.

Lederen må derfor, for at påvirke sin organisations konkurrencedygtighed på kort- og ikke mindst langt sigt, kontinuerligt inddrage risikobilledet i de strategiske og operationelle beslutninger.

Det store spørgsmål er, hvorfor nogle organisationer kontinuerligt formår at balancere risici mod muligheder succesfuldt, mens andre sygner hen i frygt for at gøre noget forkert, kollapser i selvtilfredshed eller manglende mådehold, eller som følge af højrisikable beslutninger.

At ovennævnte betragtninger har betydning, kan der findes mange "moderne" eksempler på. Heriblandt:

§ Hæderkronede Swissair, der gik i betalingsstandsning i efteråret 2001 efter en fejlslagen opkøbsstrategi. Alle igangværende genopretningsforsøg blev effektivt bremset i kølvandet på 11/9, hvor luftfartsindustrien med øjeblikkelig virkning dramatisk tabte omsætning.

§ Cateringkoncernen LSGSkychefs, der siden efteråret 2000 har lidt enorme tab efter indgåelse af en langtidskontrakt med et internationalt luftfartsselskab. En kontrakt som bl.a. byggede på forventninger om markant vækst i luftfartsindustrien - en forudsætning der ændredes efter 11/9.

§ Det lille uafhængige Thise Mejeri, der i foråret 2004 oplevede at være udnævnt til kilden for uforklarlige bakterieinfektioner blandt et antal forbrugere. Veterinærdirektoratet antydede en mulig sammenhæng. Pressen kørte videre med sagen, hvorefter mejeriets salg gik i stå. Senere analyser frikendte virksomheden, som overlevede, men også styrkedes i kraft af sin goodwill blandt forbrugerne og status som lille uafhængig producent.

§ Arla Foods, der siden 1970 er gået fra at være en lille ubetydelig producent til markedsleder i den globale mejeriindustri. Men efter mange års succes, oplevede Arla for nylig kraftige reaktioner fra den danske offentlighed som følge af "misbrug af sin dominerende stilling".

§ Lego’s aktuelle udfordringer, der ifølge bestyrelsesformand Mads Øvlisen bl.a. har rod i organisationens manglende opmærksomhed og reaktion på radikale markedsforandringer, samt en organisatorisk tiltro på egen "uovervindelighed" - baseret i historisk succes.

§ A.P. Møller-Mærsk-koncernen, som i gennem sin nu 100-årige historie, er vokset til en international sværvægter gennem sit engagement i en række brancher, hvoraf flere er hører til i den højrisikable ende.

Som eksemplerne ovenfor indikerer, lykkes nogle virksomheder øjensynlig bedre end andre med at balancere forretningsmæssige og organisatoriske risici op mod de tilsvarende muligheder.

På mange måder synes essensen af god organisatorisk risikoledelse i virkeligheden udtrykt med A.P. Møller-Mærsk-gruppens mantra, "Rettidig Omhu" (jf. ovennævnte eksempel). Således har APMM gennem 100 år udviklet sig til en af verdens største koncerner, og ikke mindst gennem (eller på trods af) involvering i højrisikable forretningsområder. Hvis vi kan fange betydningen af dette og andre tilsvarende ledelsesideologier, får vi mulighed for at uddrage læring og omsætte det til gavn for andre organisationers udvikling.

2. Helhedsfokus på strategi, ledelse, organisation og dilemmaer

Risikoledelse er historisk set en disciplin for ingeniører eller finansfolk. Under betegnelsen "Risk Management" (RM), er det en struktureret disciplin, hvor fokus lægges på undgåelse af kritiske hændelser og oprettelse af det nødvendige katastrofeberedskab. RM indgår f.eks. også som et integreret element i formaliseret projektledelse. I angelsaksisk litteratur støder man ofte på begrebet Corporate Risk Officer - en specialist- / stabsfunktion, der med et teknisk og systematisk syn vurderer potentielle kritiske hændelser, forestår udarbejdelse af beredskabsplaner m.v. I finanslitteraturen optræder begrebet "Strategic Risk" eller "Strategic Risk Management" ofte i forbindelse med forsøg på at kvantificere risici ved finansielt orienterede (strategiske) beslutninger. Her er vi ude i større matematiske formler til beregning af finansielle data som beta-værdier, CAPM m.m., med et direkte kvantificerbart risk-return fokus. Herudover er der, som nævnt i indledningen, i de senere år fremkommet standardbaserede ledelseskoncepter, såsom "Entreprise Risk Management" , og revisorbranchens "Assurance"-tilbud.

Ovennævnte indeholder et grundlæggende fokus på at etablere og formulere konkrete systemer, der placerer risikostyring som organisatoriske specialfunktioner, ofte med varierende fokus, afhængig af organisationens mission, men dog som en aktivitet for specialister, og ikke som en integreret del af ledelsesopgaven. Nærværende projekt søger at nå udover denne begrænsning, ud fra den antagelse at en højere grad af helhedsorienteret risikobevidsthed og integration i ledelsesprocesserne reducerer sandsynligheden for "business failure" - og samtidigt kan åbne nye muligheder for styrkelse af organisationens konkurrencekraft.

Projektet søger derfor at integrere risikoledelse og bevidstheden om balancen mellem risici og muligheder i et helhedsorienteret skandinavisk risikoledelseskoncept, der skal lette organisationers muligheder for at realisere en afbalanceret risikostyring og dermed opnå bedre beslutninger.

Det grundlæggende dilemma består jo netop i at balancere udviklings- og vækstmuligheder mod de risici, som omverden eller indre forhold og handlinger (eller mangel på samme) byder på. Eller vende potentielle risici til nye værdiskabende muligheder. Set i denne sammenhæng defineres risikobegrebet i relation til organisationens målsætninger, og dermed direkte til udkommet af strategi og operationelle handlinger.

Ovennævnte giver anledning til en række overvejelser, heriblandt:

Er det overhovedet muligt at styre og balancere risici og dilemmaer? Hvordan skal vi kunne håndtere nye muligheder, ukendte trusler og kritiske hændelser, som vi ikke kan forudse? Hvordan skal vi kunne opfatte, forstå og overskue alle disse komplekse sammenhænge, som til stadighed er under forandring? Det kommer vi formentligt kun i nærheden af, hvis vi gør os problemet klart. Vi må principielt gå ud fra, at risici netop er karakteriseret ved ufuldkommen viden og begrænset rationalitet. Vi kan ikke til fulde løse vort risikoproblem gennem virksomhedens traditionelle styringsformer og faste ledelsesinformationssystemer. Risikoledelse handler om at tænke både intelligent, kreativt, intuitivt og utraditionelt og være bevidst om, at man skal kunne opfatte og forstå hændelsesforløb i en større sammenhæng. Det kræver med andre ord overblik og helhedstænkning, hvilket introducerer det strategiske aspekt i moderne risikoledelse. Vi siger, at vi skal kunne betragte virksomhedens udfordringer, aktiviteter, ressourcer og beslutninger i et helhedsperspektiv. Vi må tænke ud fra virksomheders sammenhængskraft og bevare overblikket over alle relevante processer og informationer på kryds og tværs. Vi kan ikke nøjes med at tænke funktionelt og partielt.

Dertil kommer så de organisatoriske og menneskelige aspekter, hvor det gode risikolederskab skal vise sit format. Risici opleves og føles af mennesker og vil jo derfor blive håndteret subjektivt og forskelligt. Topledelsen vil ofte betragte risikofeltet politisk og se det på en helt anden måde end mellemledelsen og de udførende medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at risici er noget man i virksomheden tør tale åbent om og lade sig konfrontere med. Ofte bliver risici og kriser betragtet som et tabuemne, som pr. definition jo ikke opstår i professionelt ledede effektive virksomheder. Det er derfor meget vigtigt, at ledelsen er opmærksom på de sociale og kulturelle barrierer, som begrænser lederes og medarbejderes evne til at erkende, diskutere og forholde sig til trusler, svagheder og fejl etc. Risikoledelse handler i høj grad om at udvikle, støtte og legitimere de sprog og fora, som søger at forholde sig til farefulde projekter og uforudsete hændelser. Risici og fejl bliver ofte negligeret af professionelle, fordi deres faglige stolthed afholder dem fra at erkende, indrømme og tale om fejl og problemer.

3. De centrale forskningsområder

Internationalt er der stort fokus på risikoledelsesfeltet, med en markant stigende interesse i Danmark og Skandinavien. I USA er der udviklet flere standardbaserede ledelseskoncepter, som er rettet mod risikoledelsesfeltet. Et af dem er COSO’s "Entreprise Risk Management", der præsenteres som en helhedsorienteret og integreret tilgang til risikohåndtering.

Enterprise Risk Management rammeværkerne, er forventeligt svære at implementere under danske og skandinaviske forhold. Dels tages der udgangspunkt i angelsaksisk ledelseskultur med uvant kontrol- og rapporteringsfokus, og dels anlægges som regel et relativt specialist- / stabsorienteret fokus på risikobegrebet. Vi mener, at det er nødvendigt at fokusere på "business risk" i bred forstand, og finder at der er et stort behov for at udvikle et risikoledelseskoncept, som er tilpasset danske og skandinaviske ledelsestraditioner og virksomhedsstørrelser, og som udveksler gode erfaringer og "best practices" på tværs af brancher og virksomhedstyper.

Projektet fokuserer derfor på at konkretisere et praktisk anvendeligt skandinavisk orienteret risikoledelseskoncept, der søger at opfylde de væsentligste egenskaber i moderne ledelsesteknologier. Det sikres blandt andet gennem følgende centrale fokusområder:

§ Afdækning af, hvordan de deltagende virksomheder arbejder med risikofeltet.

§ Afdækning af deltagervirksomhedernes eksisterende risikostyringsprocesser, ledelsesfilosofi, værdibegreber mm. Projektet skal således indfange, hvad organisationskultur helt specifikt betyder i relation til risikoledelsesfeltet. Et produkt herfra vil være identifikation af Best Practices i skandinaviske organisationer.

§ Afdækning af mekanismer, der fremmer inkorporering af risikobevidsthed i organisationers strategiske arbejdsmodel, herunder hvorledes potentielle risici aktivt og konsekvent kan søges vendt til muligheder.

§ Afdækning af måden hvorpå viden, herunder risikoviden, spredes, mobiliseres og anvendes i organisationen, idet dette øjensynlig spiller en stor rolle for, hvor god organisationen er til at udnytte denne viden til egen positiv udvikling. Videndeling og åbenhed hænger nært sammen med organisationens kultur og dermed ledelse. Hvilke parametre afgør fx, at risikoviden kan flyde relativt frit i nogle organisationer, med et minimum af filtre i de hierarkiske lag - mens det i andre organisationer kan være forbundet med "sanktioner" at påpege "besværlige" forhold?

§ Vurdering af organisationens håndtering af risikofeltets kompleksitet. Som vi har set handler risikoledelse om håndtering af dilemmaer i et kontinuum mellem handlingslammelse og kritisk eksponering. Hvad kendetegner de organisationer, der er i stand til at balancere dette centrale dilemma til at skabe vedholdende succes?

§ Analyse af de relevante organisatoriske beslutningsmønstre og strategier i forbindelse med håndtering og styring af risici. Hvad er f.eks. den rette balance i denne forbindelse? Skal organisationen udarbejde detaljerede beredskabsplaner i forhold til konkret identificerede risici eller skal man bygge på strategier, der tilbyder høj handlingsfleksibilitet? Er anvendelsen af helhedsorienterede rammeværker det rigtige svar på udfordringen i alle tilfælde?

§ Analyse af organisationens strategiske refleksions- og tilpasningsevne. Organisationens verdensbillede er under kontinuerlig forandring - dermed også "udbudet" af risikomomenter og muligheder. Hvordan sikres både kontinuitet og dynamik i organisationens håndtering af risici og muligheder? Hvordan sikres at organisationens processer afspejler omgivelsernes foranderlighed på kort så vel som langt sigt? Hvordan sikres, at risikoledelsen følger udviklingen i mål og visioner - strategisk så vel som operationelt?

Forskningsprojektet skal bidrage til at udvikle risikobevidstheden og udnyttelsen af risikoviden i organisationer, hvad enten der er tale om kommercielle virksomheder eller not-for-profit organisationer. Formålet er samtidig at bidrage til, at organisationskulturer udvikles, så betydningen af risikobevidsthed anerkendes - og den organisatoriske viden bruges aktivt.

4. Projektets videnskabelige formål og indhold

Projektet skal gennem empiriske analyser og et aktivt samspil mellem forskergruppe og de deltagende virksomheder søge at omsætte og konceptualisere erfaringsbaserede ledelsesideer til praktisk anvendelige ledelseskoncepter. I tillæg hertil inddrages internationale forskningsprojekter, praktiske erfaringer samt teoretiske studier omkring relevante emner i tilknytning til risikoledelse, beslutnings - og organisationsteori, organisationskultur mm.

Udover at bidrage til etableringen af et dansk / skandinavisk risikoledelseskoncept, kan projektets deltagervirksomheder forvente at få:

· Analyseret virksomhedens eksisterende risikostyringsprocesser, herunder bl.a. hvordan relevant risikoviden anvendes og konsolideres opad i organisationen.

· Benchmarket sine risikostyringsprocesser med projektets øvrige deltagervirksomheder.

· Løbende præsentationer af anbefalinger og konklusioner på forskningsprojektet.

· Mulighed for sparring i forbindelse med evt. implementering af konkrete risikostyringsmodeller eller udvikling af egne risikostyringsprocesser.

· Direkte adgang til vidennetværk og erfaringer gennem et diskussionsforum mellem forskergruppen og deltagervirksomheder.

· Adgang til nyeste internationale teorier og erfaringer på risikostyringsområdet.

Samspillet med de samarbejdende organisationer vil tage sit udgangspunkt i aktionsbaserede forskningsprincipper. Projektets empiriske del planlægges over en 2½ - 3 -årig periode med successiv rapportering og udveksling af ny ledelsesviden, hvor der lægges stor vægt på den direkte erfarings- og videnudveksling mellem deltagerne.

Projektet vil søge at identificere Best Practices i risikoledelse blandt danske / skandinaviske praktikere på området og inddrage disse i konceptualiseringen. I projektets tidlige fase gennemføres en survey-undersøgelse blandt danske virksomheder / organisationer, hvor forskellige syn på og anvendelse af risikoledelsesmodeller afdækkes, med udgangspunkt i den for projektet angivne kontekst.

Overordnet kan projektets centrale forskningsområde eller mission formuleres som følger:

At udvikle modeller og anbefalinger, som er praktisk anvendelige for ledere, står som en central målsætning i projektet. Ikke mindst er det med tanke på lederes sparsomme frie ressourcer væsentligt at tilsikre, at et dansk-baseret risikoledelses-koncept skal indpasses naturligt i organisationens normale ledelsesprocesser. Der er ikke tale om at "opfinde" nye selvstændige ledelsesdiscipliner. Men det rører ikke ved det helt centrale aspekt, - at ansvaret for organisationens håndtering af risici og muligheder er placeret hos ledelsen.

Projektet vil lægge vægt på at skrive sig ind i en international forskningssammen-hæng med henblik på at inddrage og konfrontere den nyeste ledelsesviden på risikofeltet, som inspiration for den skandinaviske konceptudvikling.

5. Forskningsfremgangsmåde

Projektet tager sit udgangspunkt i et survey blandt ledere i en større kreds af danske virksomheder. Formålet med dette survey er, på baggrund af nuværende international viden og erfaring med risikoledelse, at skabe et overblik over, hvordan danske virksomheder i praksis arbejder med risikoledelse i de dertil knyttede organisatoriske og ledelsesmæssige processer. Undersøgelsens resultater vil kunne sammenlignes med international praksis - og på det grundlag skabe en værdifuld baggrund for projektets videre forløb.

Et studie af eksisterende viden på området, herunder også de for emnet beslægtede teoretiske områder som eksempelvis beslutningsteori, organisationsteori, kulturteori, forandringsledelse og kriseledelse, vil bidrage til identifikation af centrale punkter eller manglende konsistens i den tidligere forskning i forbindelse med konceptualisering.

Den helt centrale del af projektet består af den aktionsbaserede forskning, som foregår i et nært samspil mellem forskere og virksomheder, der har stærk praktisk interesse og engagement i risikoledelsesfeltet. Der etableres et nært udviklingspartnerskab med 4 -5 organisationer af en rimelig størrelse og kompleksitet. Men herudover vil det have stor interesse at etablere en løbende kontakt til et antal organisationer, der på forskellige niveauer arbejder med risikoledelse i praksis. Formålet er dels at identificere erfaringer og Best Practices, der kan indgå i konceptualiseringen, dels gennem udviklingspartnerskaber at afprøve ideer og modeller i praksis. På denne måde tilføres de deltagende virksomheder mere ny viden, end det ville være tilfældet ved implementering af et allerede færdigudviklet koncept. Projektet er således ikke et "konsulentprojekt" med basis i et kendt koncept, men snarere et "vidensøgningsprojekt" der skal medvirke til at udvikle deltagervirksomhedernes risikoledelsesaktiviteter.

6. Projektets forskningsetaper

Projektets hovedfaser vil se ud som følger:

- Gennemførelse af survey-analyse til afdækning af danske virksomheders arbejde med og fokus på risikoledelsesfeltet. Sammenligning med internationale erfaringer på området.

- Teoretiske studier af eksisterende viden og erfaringer på risikoledelsesfeltet samt relevante beslægtede discipliner og teorier, f.eks. kriseledelse, forandringsledelse, beslutningsteori, organisationskulturteori og andet.

- Studier og analyse i relation til de skitserede fokusområder i de deltagende organisationer (primært interviewbaseret). Identifikation af konkrete problemstillinger i forhold til den praktiske integration af de centrale aspekter omkring helhedsorienteret og interaktiv risikoledelse.

- Analyse af det ledelsesmæssige og organisatoriske felt i partnervirksomhederne, herunder med særligt fokus på værdisæt, organisationskultur, beslutningsprocesser og generelle forretningsprocesser.

- Konceptualisering af risikoledelsesfeltet på baggrund af studier og indhøstede erfaringer.

- Studier af udviklede risikoledelseskoncepters praktiske anvendelighed og integrerbarhed med organisationens øvrige processer.

Med ovennævnte forløb og metode sikres, at de centrale problemstillinger kan relateres til partnervirksomhedernes specifikke kontekst og problemstillinger. Samtidigt vil den praktiske afprøvning af koncepter og ideer medvirke til en sikring af applikationsvenligheden i forhold til den enkelte organisations konkrete situation.

7. Yderligere information

Projektet er organiseret som et erhvervsforskningsprojekt på CVL. Projektet ledes af direktør, cand. lact. og MBA, Per Henriksen, som har stor praktisk ledelseserfaring fra store danske produktions- og servicevirksomheder (mejeriindustrien, SAS, Gate Gourmet, Metroen mv.). Endvidere indgår Cand. Comm. Thomas Uhlenfeldt i projektgruppen.

Du kan få mere at vide om projektet ved at kontakte CVL på 3815 2906.