Kunsten at tænde en ildsjæl

Kunsten at tænde en ildsjæl
Forskningsprojektet vil særligt fokusere på lederopgaverne i lyset af vidensamfundets skærpede krav til motivations- og meningsdannende strukturer i organisationer. Projektet former sig som en komparativ analyse af motivationsfaktorer i henholdsvis frivillige organisationer og i erhvervsvirksomheder. Projektets formål er:
- At udvikle og nuancere vore begreber om ledelsesopgaverne i forbindelse med motivation og meningsdannelse over for medarbejdere i danske frivillige organisationer og erhvervsvirksomheder.
- At beskrive forskelle og ligheder i disse lederopgaver mellem frivillige organisationer og erhvervsvirksomheder.
- At undersøge i hvilket omfang motivationssituationen for frivillige er under forandring, og om denne forandring kan antages at give et fingerpeg om udviklingen for ansatte medarbejdere.
- At forstå den frivillige og ansattes karakteristika på baggrund af et teoriapparat, hvor motivation opfattes som en social proces, hvor refleksive individer tolker årsager til handling via fortællinger om identitet og mening.
Projektet er startet d. 1. januar 2004.

Sidst opdateret af Henriette Kofoed 27.04.2009