”Kvalitet” og ”kvalitetsudvikling” er begreber som er kommet højt på
dagsordenen i sundhedsvæsenet og siden starten af 1990erne har en lang
række lokale, regionale og nationale kvalitetsudviklingsinitiativer set
dagens lys. Flere af disse har haft til formål at udvikle og
implementere metoder til at måle eller vurdere kvaliteten af de ydelser,
der leveres i sundhedsvæsenet. De fleste større
kvalitetsudviklingsprojekter har haft sygehussektoren som udgangspunkt,
mens speciallægepraksissektoren som helhed har levet et mere overset liv
i forhold til den offentlige kvalitetsudviklingsdiskussion. Dette er
ikke så overraskende når man tager de to sektorers relative størrelse i
betragtning. I løbet af de senere år er både Amtsrådsforeningen og
Foreningen af Praktiserende Speciallæger dog begyndt at give udtryk for,
at der er et behov for at speciallægepraksis skal kunne dokumentere
kvaliteten af ydelserne på samme måde som i sygehusvæsenet. Her er
kliniske databaser efterhånden blevet en ret udbredt teknologi i
forbindelse med bestræbelserne på løbende at måle og udvikle den
kliniske kvalitet og i forbindelse med den seneste overenskomst på
speciallægepraksisområdet udpeges netop de kliniske databaser som ”et
væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis”.
På denne baggrund er formålet med ph.d.-projektet at bidrage med en
beskrivelse og forståelse af, hvordan kvalitetsudviklingsinitiativer –
baseret på brugen af kliniske databaser – aktuelt udspiller sig i (og
omkring) speciallægepraksissektoren. Projektet er tilrettelagt som en
kvalitativ undersøgelse af de oversættelsesprocesser, der finder sted i
relation til aktuelle initiativer indenfor forskellige specialer.
Projektet er finansieret af Fonden til Faglig Udvikling af
Speciallægepraksis og ejerskabet omfatter derudover COWI A/S.