Ny økonomi

Motivation:

En af udfordringerne for de store veletablerede virksomheder i den gamle økonomi er at håndtere den stigende dynnamik og konstante forandring samt kravene om evne til fornyelse og innovation i en tid, som af mange betegnes den ny økonomi. Erfaringerne viser at ’den gamle’ økonomi har svært ved at assimilere det nye, bla. dot.com virksomhederne og den måde at arbejde og drive forretning på. Der er altså nogle brudfelter mellem den ny og den gamle økonomi.

Formål:

Formålet med forksningsprojektet Synergier mellem den ny og den gamle økonomi er at se på, hvad ressourcer og kompetencer er i den ny økonomi samt hvordan en gammel etableret virksomhed påvirkes af og kan opnå strategiske fordele gennem samspil med eller opkøb af ny økonomi-enheder.

Bag denne problemformulering er der nogle underliggende antagelser. Bla. at ny økonomi på et eller andet niveau udgøres af viden og teknologi, og måske kan ses som en forlængelse til begreber som videnøkonomien og informationssamfundet. Det medfører at ressourcer og kompetencer i den ny økonomi må være viden og i forlængelse heraf læring, som udgør de strategiske aktiver for virksomhederne. Dermed reduceres talen om ressource- og kompetenceoverførsel ret hurtigt til videnoverførsel jf. uddybningen nedenfor.

Ressourcer og kompetencer:

En virksomheds aktiver udgøres af samspillet mellem ressourcer, kompetencer og kapabiliteter. Ressourcer udgøres af både materielle og immaterielle ressourcer, som indeholder individuelle evner, standardprocedurer og approprieringsaktiver. Kapabiliteter og kompetencer er evner til at strukturere handlinger med henblik på at øge virksomhedens konkurrencefordele. Derfor er det ikke tilstrækkeligt for en effektiv virksomhed at være i besiddelse af en række yderst kompetente individer. Virksomheden skal også være i besiddelse af evnen til at mobilisere disse ressourcer, en evne som er betinget af tidligere erfaring.

Viden som ressource/kompetence:

Der skelnes ofte mellem tavs viden og eksplicit viden. Tavs viden er de enkelte individer eller gruppers ekspertise og erfaringer. Det er ukodificeret viden, der er svært at sætte ord på, der er udtrykt gennem handlinger og erfaringer, og derfor er svær at dele, men videregives gennem imitation, identifikation og ’learning by example’. Eksplicit viden er organiseret viden der kan skrives ned som organisatoriske regler, rutiner og procedurer. Det er viden der kan udtrykkes via sprog, symboler, objekter og artefakter, og derfor er let at kommunikere og let at dele. Tavs viden og eksplicit viden skal opfattes som et form for kontinuum, fordi de er indbyrdes afhængige og bygger på hinanden. Viden er således en ressource, der kan være svær at imitere og kopiere for konkurrenter, hvorfor netop viden er en strategisk vigtig ressource til at opnå konkurrencemæssige fordele. Vanskeligt overførbare kompetencer som viden stiller en virksomhed i en bedre konkurrenceposition, eftersom konkurrenter har svært ved at imitere virksomhedens succes.

Overførsel af viden:

At betragte viden som en ressource eller kompetence er imidlertid ikke uden problemer. Videns form, indhold og placering har stor betydning for den strategiske udnyttelse. Videnbaserede ressourcer der er i en mere tavs form er meget kontekstspecifikke, og derfor svære at udveksle og sammensætte. Er disse også spredt og har en høj grad af specifitet, vil det være svært at gennemskue sammenhænge mellem ressourcer og kompetencer, og deres betydning for konkurrencefordele. Er de videnbaserede ressourcer karakteriseret ved en eksplicit form, er det umiddelbart lettere at identificere, udveksle og sammensætte de videnbaserede ressourcer, men også her er konteksten vigtig i kraft af de underliggende sociale relationer der er forbundet med sprog og symboler. Selvom en mere tavs form vanskeliggører en strategisk udnyttelse af de videnbaserede ressourcer, så er det netop det tavse element der er medvirkende til at gøre dem værdifulde, bla. fordi de er svære at imitere, substituere og overflytte.