Forskningsprojekter



SLIP - Strategic Leadership Research in the Public Sector

SLIP (Strategic Leadership in the Public Sector) er et historisk stort forskningsprogram, der skal skabe ny viden om fremtidens offentlige ledelse og styring. SLIP betragter udviklingen af det offentlige lederskab som en del af bredere sociale, politiske og kulturelle transformationer.
SLIP skal ses som et bidrag til at (gen)skabe en bæredygtig offentlig sektor, som kan bidrage til at løfte det danske velfærdssamfund ud af krisen. SLIP er en udløber af Kvalitetsreformen, og skabt i samarbejde med Finansministeriet, en række andre myndigheder, ministerier og organisationer samt FORUM for Fremtidens Offentlige Ledelse og Styring.
SLIP er forankret i en serie Ph.d.-projekter, hvis erfaringer og resultater mødes i et visionært paraplyprojekt, som skal søge at uddrage den røde tråd i Ph.d.-forskningen. Vores individuelle og samlede forskning skal undervejs præsenteres og resultater afprøves i åbne netværk og arrangementer. Programmet lægger betydelig fokus på en åbenhed, der inddrager og involverer aktører fra hele den offentlige sektor. Alle Ph.d.-projekterne har direkte adgang til de offentlige arbejdspladser, deres projekter berører.

FORUM for fremtidens offentlige styring og ledelse

FORUM for fremtidens offentlige styring og ledelse: et netværk til at animere debatten om fremtidens offentlige styring og ledelse efter New Public Management
Der er etableret et debatforum omkring den offentlige sektors fremtidige styring og ledelse. Dette ”FORUM” er skabt i kølvandet af de store offentlige reformer (Strukturreformen, Kvalitetsreformen etc.) og mediernes aktuelle debat om kontrol- og tælleregimernes ustyrlige vækst.
CVL udgør netværkets ”hostorganisation” og skal tillige fungere som faglig støtteorganisation for de gennemførte forskningsaktiviteter (Ph.D.-projekter, kontrollerede styringsforsøg, effektanalyser etc.)
Du kan finde yderligere information om FORUM's idégrundlag, dagsordner, referater og publikationer ved at klikke på: FORUM
Projektets initiativgruppe: Preben Melander, Claus Nielsen og Henrik Hjortdal.

Global Leadership Practice (GLP)

Projektet har til formål at skabe et aktivt netværk af private og offentlige virksomheder med hovedbase i Norden, der kan se en egen fordel i at udvikle praksisrettet, ledelsesmæssig kompetence og at identificere og videreudvikle den tværkulturelle ledelsesmodel med henblik på nordisk erkendelse, global meritering og konkurrencemæssig profilering.
I begyndelsen af 2008 forventer GLP at have etableret en driftsorganisation, der gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter på ledelsesområdet blandt de deltagende virksomheder. Projektet er gennemført.
Projektleder: Jens Kristian Elkjær
Projektkoordinator: Karen Lisbeth Kristoffersen
Eller besøg vores hjemmeside på http://www.global-leadership.info

Strategisk Risikoledelse set i et dansk organisatorisk perspektiv

Projektet har til formål at udvikle et praktisk anvendeligt risikoledelseskoncept, der 1) kan hjælpe danske virksomheder videre frem mod et helhedsorienteret perspektiv rettet mod "ægte" strategiske / forretningsmæssige risici, og 2) i højere grad end de eksisterende angelsaksisk prægede risikostyringstankegange kan fungere effektivt i relation til en dansk / skandinavisk kontekst.
Projektet er opstartet i efteråret 2004 sammen med to af dansk erhvervslivs store virksomheder, der begge har en aktiv interesse i risikofeltets udvikling. Projektet baseres i høj grad på den løbende udveksling af erfaringer, løsninger og viden indbyrdes mellem deltagervirksomhederne og i interaktion med forskergruppen. De eksisterende interessenter er lægger derfor stor vægt på, at deltagerkredsen gøres bredere, hvormed det samlede erfaringsgrundlag øges. Interesserede virksomheder inviteres derfor til deltagelse i projektet.
Projektledere: Per Henriksen

Introducing the Research Project on Market Learning Techniques for Customer Value Driven Innovation

Assistant Professor Axel Rosenø, PhD, is currently setting up an applied research project on market learning for breakthrough innovation. The project group will be finalised by March-April 2007 and will include large Danish companies. The aim is to explore and enhance state of the art techniques for tapping into customer needs in a way that enables innovation of new products and services to unlock hidden customer value.
Project manager: Axel Rosenø

Ledelse af entusiaster og primadonnaer

"Ledelse af entusiaster og primadonner" er et parasolprojekt, der fokuserer på udviklingen af ny ledelsesteori til organisationer, der er domineret af højtspecialiserede, kreative medarbejdere. Projektets tese er, at fremtidens organisationer vil være præget af højtspecialiserede, kreative medarbejdere, og forskergruppen har derfor sat sig for at undersøge ledelse i en række organisationer, hvor entusiaster og primadonnaer udgør kernen i produktionsprocessen. Det drejer sig bl.a. om ledelse i forskellige fagtunge organisationstyper: teatre og orkestre, design og mode, sygehuse, marketingbureauer, advokater, rådgivende ingeniørvirksomheder og revisorer.
Deltagere: Professor Preben Melander (projektleder), Professor Bøje Larsen, Christian S. Nissen, Lars Goldschmidt, Peter Aagaard, Jens Nielsen, Karen Lisbeth Kristoffersen, Professor Hanne Nørreklit.

Intern kontrol i et Public Governance perspektiv

Projektet handler om mulighederne for at skabe en fornyet regulerings- og kontrolrelation mellem forvaltning, virksomhed og tredjepart, med henblik på at skabe grundlaget for en lettelse af virksomhedernes administrative byrder, en mere effektiv offentlig kontrol og nye forretningsmuligheder for revisorer og andre tredjeparter.
Projektleder: Jens Kristian Elkjær

Kunsten at tænde en ildsjæl

Projektet henvender sig til erhvervsvirksomheder og frivillige organisationer. Formålet er bl.a. at udvikle og nuancere vore begreber om ledelsesopgaverne i forbindelse med motivation og meningsdannelse overfor hhv. lønnede medarbejdere og frivillige. Projektet er gennemført.
Projektleder: Peter Aagaard

Innovation with diversity - om betydningen af diversitet blandt aktørerne i og omkring innovationsprocessen.

Projektet undersøger betydningen af forskellighed i forhold til innovation, det vil sige hvilke muligheder og barrierer forskelligheden (professionel, faglig, personlig, kulturel, kønslig etc.) udgør i forhold til innovation og produktudvikling. Projektet er gennemført.
Projektleder: Susanne Justesen

Innovation through Corporate Venturing

Den ny økonomis virksomheder består af andet og mere end højtsvævende ideer, varm luft og drastisk faldende aktiekurser. Disse virksomheder er også dynamiske, har entrepreneur-ånd, og en kultur der fremmer leg og eksperimentering. Mao - så har de nogle evner, som virksomheder i den gamle økonomi ofte mangler. Forskningsprojektet har til formål at studere, hvordan en virksomhed tilhørende den gamle økonomi kan opnå læring og innovation gennem samarbejde med eller opkøb af virksomheder tilhørende den ny økonomi. Projektet er gennemført.
Projektleder: Karoline Bromose

Process Value Management - Sammenhængskraft og flexibilitet

Dette projekt fortsætter, hvor det tidligere projekt "Process Value Management" slap. Projektet har til formål at finde anvisninger, metoder og værktøjer der sikrer, at man bl.a. kan undgå en række af de problemstillinger som det tidligere projekt afdækkede. Vi arbejder med den hypotese, at et effektivt metodeapparat kan etableres ved at se organisationerne som løst koblede systemer, reformulere det traditionelle procesperspektiv i overensstemmelse hermed og ved at inddrage en række eksplorative værktøjer i procesarbejdet fra nyere koncepter og arbejdsformer som Open Space, Serious Play, transformationsledelse, evolutionsteori, selvorganisaring etc.
Projektleder: Peter Beyer

Kliniske databaser i speciallægepraksis: En undersøgelse af kvalitetsudviklingsteknologiske oversættelsesprocesser

Projektet har til formål at bidrage med en beskrivelse og forståelse af, hvordan kvalitetsudviklingsinitiativer, baseret på brugen af kliniske databaser, aktuelt udspiller sig i (og omkring) speciallægepraksissektoren. Projektet er tilrettelagt som en kvalitativ undersøgelse af de oversættelsesprocesser, der finder sted i relation til aktuelle initiativer indenfor forskellige specialer. Projektet er gennemført.
Projektleder: Marius Kousgaard

Dansk ledelsesidentitet og - praksis

Der sættes fokus på dansk ledelsesidentitet og -praksis set i lyset af virksomhedens udfordringer. Ledelsesteorier, ledelsesstrukturer, ledelsesdebatter og ledelsespraksis er genstand for international sammenligning (Danmark, Frankrig, USA). Den danske ledelsesmodel vurderes i et kulturelt, historisk og filosofisk perspektiv med henblik på kritisk analyse af de stærke og svage sider.
Projektledere: Preben Melander og Hanne Nørreklit

Evaluering og kvalitetsudvikling på de korte og mellemlange videregående uddannelser

Projektet foretager en primær empirisk kvalitativ analyse af skolernes udbytte af evalueringsmetoder og modeller, hvorefter der udvikles strategier for, hvordan skolerne kan øge effekten af selvevaluering som middel til at kvalitetssikre institutionerne. Projektet er gennemført.
Projektleder: Christian Moldt

Styring til debat i Forsvaret

PhD-projektet undersøger, hvordan Forsvaret via implementering af ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag er på vej mod en ny identitet. Projektet er gennemført.
Projektleder: Stefan Thorbjørnson

Hvordan skabes succesfulde Supply Chain Partnerskaber?

Dette projekt er et casebaseret forskningsprojekt, som tager udgangspunkt i Supply Chain Management, ledelses- og organisationsteori samt empiriske studier af tre store danske virksomheder Supply Chain Management relationer til nogle udvalgte forretningspartnere. Projektet er gennemført.
Projektleder: Luise Noring Henler

Hvordan og hvornår opleves ledelse og kvalitetsudvikling som en succes på danske sygehuse?

Projektet undersøger nogle af de forskellige ledelsestiltag som Akkreditering, TQM og selvevaluering, som skal sikre en øget kvalitet på de danske sygehuse.
Projektleder: Anette Frey Larsen

Ledelse i den ny økonomi

Ledelse i den ny økonomi er et forsknings- og udviklingsprojekt om ledelsesudfordringerne og ledelsessystemerne i den nye økonomi, dvs. i de højteknologiske, forsknings- og videnbaserede virksomheder og i de dele af andre virksomheder, der er præget af tilsvarende vilkår (forsknings- og udviklingsafdelinger). Projektet er gennemført.
Projektdeltagere: Bøje Larsen, Kristine Munkgård Pedersen & Karoline Bromose
Læs mere her: Ledelse i den ny økonomi

Process Value Management

Ledelsesmodeller er blevet en stadig væsentligere del af virksomheders styring. I rækken af de mange modeller er et nyt koncept på vej: Process Value Management (PVM) eller direkte oversat: Værdibaseret Proces Ledelse. Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan nogle større danske og udenlandske virksomheder har optaget og arbejdet med PVM og hvilke muligheder og begrænsninger dette arbejde har - og har haft. Projektet er gennemført.
Projektleder: Jens Kristian Elkjær
Læs mere her: Process Value Management

Statens økonomistyring

Projektets sigte er at skabe ny viden om statslig forandringspraksis: hvordan foregår forandring i statslige institutioner, hvilken rolle spiller eksterne aktører, hvilke forandringsprojekter ender med en implementering, og hvilke dør? Projektet er gennemført.
Læs mere her: Statens økonomistyring

Dialogudvikling på hospitalsklinikker

På baggrund af et aktionsforskningsprojekt er der indsamlet erfaringer om, hvordan man kan udvikle dialog på tværs af fagprofessioner i sygehusvæsenet, og hvad der sker, når man forsøger at udvikle dialog. Projektet har tre centrale bidrag. For det første udvikles en normativ model for dialogudvikling i sygehusvæsenet. For det andet udvikles en praktisk orienteret metode til dialogudvikling i sygehusvæsenet. Og for det tredje opstilles en deskriptiv model for de faktorer, der er hhv. hæmmende og fremmende for dialogudvikling på sygehuse. Projektet er gennemført.
Projektleder: Helle Hedegaard Hein

Digital erhvervsforvaltning

Det elektroniske samspil mellem virksomheder og forvaltning har udviklet sig kraftigt i de senere år. Formålet med projektet er at etablere en generel udviklingsmodel for egovernment-løsninger og deres videre udvikling. Projektet er gennemført.
Projektledere: Jens Kristian Elkjær & Mogens Kühn Pedersen

Børsnoterede small cap selskabers kommunikation gennem Corporate Governance

Forskningsprojektet er interesseret i at undersøge, hvorfor børsnoterede small cap selskaber vælger at anvende "Anbefalinger for god selskabsledelse" som ramme for ekstern kommunikation om ejerforhold, ledelses-kvalifikationer og -processer samt strategiske mål. Projektet er gennemført.
Projektleder: Eva Parum

Mangfoldighed i danske virksomheder

Projektet undersøger, hvorledes virksomheder reagerer på forskellighed i deres medarbejderkreds. Går man mod integration, segmentering eller respekt og brug af mangfoldighed? Projektet er gennemført.
Projektdeltagere: Preben Melander, Ole Hinz & Thomas Uhlenfeldt

Pilot, pædagog eller politiker?

Projektets fokusfelt er arbejdslederens meningstilskrivninger i forbindelse med vellykket implementering af ledelsesinitierede forandringsprojekter. Formålet med projektet er at øge virksomheders evne til at gennemføre forandringsprojekter samt at udforske og udvikle den fænomenologiske traditions potentiale iden for samfundsforskning generelt og forandringsledelse specifikt. Projektet er gennemført.
Projektleder: Ole Hinz

Konstruktion af ledelsesteknologier og effektivitet

Ideelt betragtet skal ledelsesteknologier facilitere og indskrive rammerne og indholdet af den enkelte organisations konkurrencparametre og økonomiske målinger og dermed den organisatoriske effektivitet. Projektet har til formål at skabe ny viden omkring effekterne af ledelses-teknologier, og hvordan organisatorisk effektivitet faciliteres og indskrives i den organisatoriske kontekst gennem brugen af bla. BSC som ledelsesteknologi. Projektet er gennemført.
Projektleder: Carsten Ørts Hansen

Ledelsesviden i danske virksomheder

I projektet Ledelsesviden studerers samspillet mellem en organisations fornuftdannelse og dens videnbearbejdning som grundlag for beslutningsprocesser og handlinger. Denne erkendelse skabes primært gennem en række cases, hvor forskellige aktører behandler og beskriver de(n) samme beslutning(er). Projektet er gennemført.
Projektdeltagere: Jørgen Meyer, Anders Lindvik, Jens Kristian Elkjær & Thomas Uhlenfeldt

Kompetenceudvikling

Mange videnbaserede organisationer erfarer i dag, at et økonomisk overskud på bundlinien ikke længere er nok til at tiltrække og fastholde kunder/borgere, medarbejdere, investorer og politikere. Som en konsekvens af denne udvikling gennemfører flere og flere private virksomheder og offentlige organisationer kompetenceudvikling. Projektet er gennemført.
Projektleder: Christa Amhøj


Sidst opdateret af Henriette Kofoed 22.03.2011