Mange er fortalere for at nye og friere rammer for offentlig ledelse og styring kan være et kraftfuldt forandringsredskab til bedre og billigere velfærdsydelser.
Hvad er det for kræfter, der frigøres, når ledere og medarbejdere får lov til at tænke på trods af de kendte regler, rammer og procedurer?
Tør de forskellige aktører give slip på de gamle holdepunkter?
Tør beslutningstagerne implementere det, som de sætter i gang?
Eftermiddagen vil byde på diskussion af muligheder og foreløbige erfaringer fra arbejdet med frikommunerne (
se
tema på offentligesektor.dk) og
Udfordringsretten
.
Oplæg og debat med departementschef Kristian Wendelboe, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, professor Ove Kaj Pedersen, CBP/CBS, direktør Torben Buse, KREVI samt kommunaldirektør Lars Holte, Odsherred kommune.
Efter mødet vil der være en let buffet med vand og vin i Kilens hall. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til
csr.om@cbs.dk – senest torsdag d. 5. maj.
Pris: 450 kr. Opkræves efter tilmelding.
GRATIS for medlemmer af FORUM (medlemskab koster 900 kr for et år – med gratis adgang til fire arrangementer – medlemskab kan fås ved at trykke
her
)
På Initiativgruppens vegne,
Professor Preben Melander og projektleder Henrik Hjortdal
Mødet finder sted på Kilen lokale Ks 54, Kilevej 14 A/B. Mødelokalet ligger i stuen (adgang via hovedindgangen og så til højre). Der er gode parkeringsforhold. Kør ind på Handelshøjskolens campus fra Nyelandsvej ad P. Andersens Vej og følg parkeringsarealet ned langs Solbjerg Plads-bygningen ned mod Ndr. Fasanvej. Du kan parkere gratis tæt på bygningen, hvis du kommer i god tid. Metro station »Fasanvej« ligger også tæt ved.