Igangværende



The British Advertising Industry, 1880 – 1951

This project focuses on the emergence of a consumer-, media-, and service-oriented advertising industry in Britain from the decades of the ‘long depression’ in the late nineteenth century, which saw the arrival on the market of full-service agencies, to the end of first postwar Labour government in 1951, which in turn marked the beginning of a process of consolidation and concentration in the advertising industry structures in Britain. The project tests the hypothesis that the ‘marketing revolution’ of the first part of the twentieth century could only have taken place because of the advertising industry’s ability to acquire social and cultural capital. The quest for professional legitimacy influenced the structures of agency competition for clients and consumers: what had been a conglomeration of advertising space salesmen around became an efficient and competitive service industry some forty years later. The project also questions the idea that the major dynamic impulse behind innovations and modernisation in the industry stemmed from transfer processes emanating in the United States (‘Americanisation’). The project is carried out by Associate Professor Stefan Schwarzkopf.

The Emergence of Market and Consumer Research in Europe, 1918-1957

The market and consumer research industry today forms one of the most exiting and innovative parts of the marketing sector, which contributes several billions of Euros per year to the European economy. Market and consumer research is today recognised to be a major driver in product and service innovation and as such, its historical, cultural and political origins within the European industrial constellation deserve attention. This project traces the origins of market and consumer research in Europe from the end of the First World War and follows its consolidation during the postwar years up until the Treaties of Rome (1957). A key question that motivates this project is to identify the individual circumstances and motivations that led European businesses to adopt a market and consumer research orientation. The project is carried out by Associate Professor Stefan Schwarzkopf.

Industrirådet og den danske velfærdsstat

Projektets formål er at undersøge Industrirådets samfundsmæssige betydning i de første årtier efter 1945, hvor den industrielle sektor var blevet landets største. Det centrale undersøgelsesspørgsmål vil være, hvilken indflydelse Industrirådet fik på efterkrigstidens vigtigste politiske projekt: konsolideringen og udbygningen af den danske velfærdsstat. Det skal konkret analyseres, hvordan Industrirådet har forholdt sig til de centrale politiske initiativer i den tidlige efterkrigstid og hvilken indflydelse Industrirådet har udøvet på velfærdsstatens udbygning.
Ph.D projekt: Morten Lind Larsen

Dansk modeindustri efter 1945

Ph.D. projektet undersøger modeindustriens udvikling i Danmark fra 1945 op til i dag i samspil med samfundsmæssige forandringer. Projektet er koncentreret om designs betydning for modeindustriens kommercielle succes. Der sættes fokus på de fortællinger, som historisk er skabt på tøjets vej fra virksomhederne og ud til forbrugerne. Projektet udarbejdes af Ph.D.-stipendiat Birgit Lyngbye Pedersen .

Kapital, viden, teknologi og arbejde under den tidlige industrialisering

Formålet med dette projekt er en regional analyse af udviklingen af den industrielle kapitalisme i Tyskland fra 1790 til 1850.
Den valgte region er den vestlige del af Rhinlandet. Denne region kan betragtes som "porten" til Tysklands industrialisering. Den udviklede meget tidligt en kompleks industriel struktur (tekstilindustri, maskinfremstilling, kulminedrift, jernindustri, zinkindustri, vognbyggeri, papirindustri, glasindustri). Regionen var knyttet til den avancerede belgiske industri og til de belgiske og franske kapitalmarkeder og er derfor et godt udgangspunkt for analyse af økonomiske læreprocesser.
Projektet sigter på at skabe et »mikro fundament« for forståelsen af den økonomiske udvikling ved, baseret på regionale og statslige arkiver, at gennemføre en aktør centreret analyse af læringsprocesser, vidensdistribution, og lignende spørgsmål som er centrale for moderne virksomhedshistorie.
Projektet udføres af lektor Alfred Reckendrees

Nation Branding: Danske virksomheder og Danmarks udenrigspolitik

Store danske virksomheder der opererer på det globale marked må i stigende grad forholde sig til hvordan Danmark bliver opfattet rundt om i verden. I en verden, hvor firmaer bliver forbundet med den nation de kommer fra skaber det ekstra incitamenter for virksomheden til at definerer nationens image. Staten er således langt fra den eneste aktør der er med til at brande Danmark. Da staten i internationale sammenhæng taler direkte på vegne af Danmark (udenrigspolitikken), så har staten stadig stor indflydelse på Danmarks brand. Dette kan – som man så under muhammedkrisen – skabe problemer for danske virksomheder der ønsker at fremstille Danmark (og virksomheden) i et andet lys end staten.
Projektet ønsker at undersøge hvordan forskellige virksomheder forholder sig til Danmarks brand. Forsøger de aktivt at påvirke brandet og har det også betydning for Danmarks udenrigspolitik? Eller forsøger virksomhederne snarere at indordne sig under det danske brand?
Ph. D projekt Troels Riis Larsen

Arbejdsmiljøets og Arbejdstilsynets historie fra 1872 til 2007.

Omdrejningspunkt for fremstillingen vil være Arbejdstilsynets udvikling i samspil med den overordnede, løbende udvikling og forandring af det danske samfund gennem hele perioden. Der lægges især vægt på Arbejdstilsynets forhold til og med/modspil med følgende centrale aktører af betydning for både Tilsynets opgaver og ageren samt samfundsudviklingen bredt.
Projektet udføres af Kurt Jacobsen for arbejdstilsynet .

More information....


The European Financial Crisis of 1931 and the Response of Central Banks

I maj 1931 krakkede den østrigste storbank Kreditanstalt. Sammenbruddet førte en række af bank- og valutakriser med sig, og det kulminerede da Bank of England forlod guldstandarden i september samme år. Projektet undersøger en række centralbankers og Bank for International Settlements syn på og ageren under denne alvorlige finansielle krise, der for alvor indledte den store depression. Projektet udarbejdes af professor Per H. Hansen .

Banks, Industry and Politics in Interwar Scandinavia

Formålet med projektet er at lave en komparativ analyse af det norske, svenske og danske bankvæsen i mellemkrigstiden. De mange vanskeligheder skandinaviske banker gennemgik analyseres med udgangspunkt i kulturelle og mikrohistoriske tilgange. Det er hensigten at belyse og forstå, hvordan bankkriserne ændrede både offentlighedens syn på de finansielle systemer og bankernes selvforståelse. Projektet udarbejdes af professor Per H. Hansen .

Divergent Paths: Savings Banks and the Structure of National Banking Systems.

Dette projekt undersøger, hvordan liberaliseringen af den finansielle regulering siden 1960'erne har påvirket en række landes sparekasser. Deregulering antages i økonomisk teori at føre til konvergens i det finansielle system, nationalt og internationalt, men alligevel har konsekvenserne af liberaliseringen været meget forskellige fra land til land. Projektet sammenligner udviklingen i en række lande i Vest-Europa og Nord-Amerika og peger på, at bl.a. sparekassernes strategier, branding og kulturelle kontekst har afgørende betydning for sparekassernes stilling. Forskningsprojektet udføres af professor Per H. Hansen i samarbejde med Dr. Dan Wadhwani , Harvard Business School.

Main-frame computer industrien og de vestlige industrisamfund, 1950—ca.1975

Dette forskningsprojekt vil analysere main-frame computerindustrien i USA, Storbritannien Vesttyskland og Frankrig, både dens forretningsmæssige og tekniske sider. Dette komparative studie vil besvare, hvordan brugere og regeringer påvirkede formningen af computerne i de fire lande? Det vil også kaste lys over, hvordan computerne bidrog til udviklingen af forretning og samfund.
Projektet udføres af Lars Heide

Små og mellemstore virksomheders kulturhistorie – den internationale udfordring

Ca. 57 % af den samlede omsætning i dansk erhvervsliv stammer fra virksomheder med under 100 ansatte. Disse virksomheder beskæftiger omkring 56 % af den danske arbejdsstyrke. For mange danskere er en mindre virksomhed altså rammen om en væsentlig del af hverdagen. Det kulturelle fællesskab i denne type virksomhed er en del af deres livsverden og som sådan en vigtig institution i dansk kultur. Alligevel har interessen for SME’er hidtil været begrænset både indenfor erhvervshistorien og den øvrige faghistorie. Det gælder uanset om perspektivet er økonomisk eller kulturelt. Formålet med projektet er at gennemføre en kulturhistorisk analyse af livet i danske SME’er med fokus på de sidste 25-30 års internationalisering.
Ph.D projekt: Ellen Mølgaard

National Identity, Branding, History and the Company

Forskningsprogrammet sætter fokus på, hvordan virksomheders fortællinger forholder sig og bidrager til identitetskonstruktioner på såvel individniveau som nationalt niveau. Det er tesen, at virksomheder spiller en central og hidtil underbelyst rolle i opbygningen og forskydninger af identitet og at denne tendens er stigende i nutidens postmoderne og globaliserede samfund. Samfund, hvor politik, økonomi, kultur, erhvervsliv og national identitet væves stadig tættere sammen.
Programmets anliggende er at undersøge, hvordan virksomheder, nationer og forbrugere sammen og hver for sig har produceret, brugt og udtrykt identitet med nationale referencer i deres fortællinger, og hvordan disse fortællinger forandres og forskydes i tid og rum.
Forskningsprogrammet er organiseret som et tværfagligt samarbejde mellem tre forskningsmiljøer på CBS indenfor nationalismestudier, branding og virksomhedshistorie. Denne kombination er unik og rummer mange spændende potentialer.
Læs mere om dette forskningsprogram på www.cbs.dk/nationbranding

FOA, den danske model og overenskomstforhandlingerne 2008

FOA spillede en helt central rolle i overenskomstforhandlingerne 2008, der på mange måder er skelsættende i det danske aftalesystems udvikling. På den baggrund er det intentionen, med fokus på FOA’s aktiviteter, at udarbejde en forskningsbaseret rapport om overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2008. Rapporten udarbejdes i et ikke overdrevent akademisk sprog med klare pointer og konklusioner. Tidshorisont for udarbejdelsen af en første udgave er FOA’s kongres oktober 2008, hvorefter en større og både mere fyldig, nuanceret og gennemarbejdet udgave evt. kan udarbejdes med henblik på udgivelse i bogform foråret/forsommeren 2009..
Projektet gennemføres af Kurt Jacobsen og Dorthe Pedersen for

Creating Nordic Capitalism

Efter færdiggørelsen af bogen " Creating Nordic Capitalism : The business History of a Competitive Periphery" videreføres projektet med udvikling af fælles nordisk undervisningsforløb og kursusmateriale i samarbejde med University of Helsinki, Stockholm School of Economics og Norwegian School of Management

Rederierhvervets udvikling og konkurrenceevne, 1985-2005

Dette projekt søger at forklare, hvordan det danske rederierhverv har været i stand til at drage fordel af globaliseringen og den generelle økonomiske udvikling siden starten af 1990'erne således, at Danmark i dag har udviklet sig til en af Europas førende søfartsnationer og har mulighederne for at blive en af verdens førende søfartsnationer.
Projektdeltagere: Henrik Sornn-Friese og Martin Iversen i samarbejde med Blue Denmark.dk


Sidst opdateret af Jens-Christian Sørensen 15.04.2010