Afsluttede



Historien om ALK. ALK-Abelló 1921-2008

Projektet er gennemført af Kurt Jacobsen for ALK-Abelló og publiceret som privat tryk i Jacobsen, Kurt: Fra gåsefjer til GRAZAX - Historien om ALK. ALK-Abelló, 2008
engelsk udgave: Jacobsen, Kurt: Curing Allergy - From Goosefeathers to GRAZAX - The History of ALK . ALK-Abello har gjort den engelske udgave tilgængelig on-line >>>

Firmaet Einar Kornerup A/S 1907-2007

Projektet fokuserer på firmaets udvikling fra murerforretning til bredt funderet entreprenørvirksomhed, og dets udvikling fra personligt ejet virksomhed til aktieselskab med familien som majoritetsaktionær og en professionel ledelse. Projektet er gennemført af lektor Søren Federspiel og publiceret som
Federspiel, Søren og Jacobsen, Kurt : Einar Kornerup A/S 1907-2007. 2007.

Biografi om C.F. Tietgen

Ole Lange , som har forsket i Tietgens liv og gerninger siden 1970erne, udgiver i 2006 den første samlede biografi om Tietgen.

Teknologisk Instituts historie 1906-2006

Projektet har fokus på Instituttets funktion som brobygger mellem virksomheder - særlig små og mellemstore virksomheder - og teknologisk forskning og udvikling. Projektet undersøger, hvordan Instituttets teknologiformidling har bidraget til at gøre Danmark til industriland. Endelig diskuteres det, om Instituttet kan spille en lignende rolle i vidensamfundet, som det spillede i industrisamfundet. Projektet udarbejdes af lektor Søren Federspiel og adjunkt Steen Andersen .

Læger, sundhed og samfund gennem 200 år

Den danske læges og det danske sundhedsvæsens historie som en integreret del af den samfundsmæssige udvikling med et særligt fokus på lægevidenskabens betydning for opkomsten og udformningen af den danske velfærdsstat. Projektet er gennemført af Kurt Jacobsen for lægeforeningen og publiceret i
Jacobsen, Kurt og Larsen, Klaus: Ve og Velfærd - Læger, Sundhed og Samfund Gennem 200 År. Lindhardt og Ringhof, 2007

Det landbrugsindustrielle kompleks

Projektet er en undersøgelse af dansk fødevareindustri i et historisk perspektiv med udgangspunkt i andelsvirksomheder som Arla og Danish Crown. Projektet kortlægger, hvordan fortællingerne om virksomhederne er skabt I det historiske forløb og i dag influerer på deres muligheder for at agere. Projektet udarbejdes af adjunkt Mads Mordhorst .

From Describing to Mobilising: Shaping Punched card Systems and Western Society, 1880-1945

Denne monografi analyserer samspillet mellem teknologi og forretningsgrundlag i fremkomsten og udviklingen af hulkortindustrien i USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Historien viser, at branchens vækst fra 1900tallet var baseret på tre omfortolkninger af hulkortteknologien, som hver gang udvidede forretningsgrundlaget. Projektet udarbejdes af lektor Lars Heide .

Byggebranchen i Danmark efter 1945

Projektet har fokus på byggeriets og byggebranchens industrialisering i efterkrigstiden. Projektet udarbejdes af lektor Søren Federspiel .

Det danske telefonvæsen under den tyske besættelse 1940-45

Ph.D.-projektet undersøger, hvilken betydning besættelsen havde for telefonvæsenets institutionelle ordning. Projektet fokuserer særligt på P&T’s, KTAS’ og Jydsk Telefons samarbejde med besættelsesmagten. Analysen retter sig mod dette samarbejdes nye institutioner, og hvordan de påvirkede magt- og agentrelationerne i telefonvæsenets institutionelle ordning. Projektet udarbejdes af Ph.D.-stipendiat Mark Mau .

Falcks Redningskorps, 1906-2006

Kurt Jacobsen står bag bogen, som forventes udgivet ultimo 2006.

Danmarks 100 største virksomheders strategier, strukturer og ejerforhold, 1970-2005

Projektet, som støttes af statens samfundsvidenskabelige forskningsråd og ledes af adjunkt Martin Jes Iversen , kortlægger de største virksomheders stigende betydning for dansk økonomi. Det er opdelt i tre faser:
  1. En database over Danmarks største virksomheder gennem 35 år offentliggjort i maj 2005
  2. En international artikel i tidsskriftet Business History, som sammenligner den danske og spanske erhvervshistoriske udvikling, offentliggøres i juli 2007
  3. En dansksproget bog om fire af de største danske virksomheders udvikling fra 1970 til 2005. Bogen er støttet med 50.000 kr. fra Tuborgfonden og forventes udgivet ultimo 2007.

Samspillet mellem stat og erhvervsliv i Danmark under 1. verdenskrig

Ph.d projektet er gennemført af Kasper Elmquits Jørgensen og publiceret i
Jørgensen, Kasper Elmquit: Studier i samspillet mellem stat og erhvervsliv i Danmark under 1. verdenskrig, Ph.d. -serie 35.2005.

Teknologi og ledelse: historien om Svejsecentralen og FORCE Technology, 1940-2005

Projektet er en analyse af samspillet mellem ledelse og teknologisk service med udgangspunkt i Svejsecentralen. Svejsecentralen blev oprettet som en selvejende institution med det formål at kontrollere svejsninger. Gennem årene udbyggede institutionen gradvist sit forretningsgrundlag, og Svejsecentralen blev til den internationale koncern FORCE Technology.
Publiceret som Historien om FORCE Technology. Børsens Forlag 2008

Det østdanske produktions- og transmissionssamarbejde 1960-2000

Projektet er gennemført af Søren Federspiel for Elkraft og publiceret som
Federspiel, Søren: Dynamikken bag energien - Det østdanske produktions- og transmissionssamarbejde 1960-2000. Elkraft System, Elkraft Transmission og ENERGI2, 2002.

DONGs udvikling og rolle i energipolitikken

Projektet er gennemført af Mogens Rüdiger for DONG og publiceret som
Rüdiger, Mogens: DONG og energien, Handelshøjskolens forlag, 1998

Lauritzen gruppen 1884-1995

Projektet er gennemført af af Ole Lange for Lauritzen
Publiceret som
Lange, Ole: Logbog for Lauritzen: 1884-1995; Historien om Konsulen, hans sønner og Lauritzen Gruppen, Handelshøjskolens forlag, 1995


Sidst opdateret af Jens-Christian Sørensen 23.04.2009