Forskningprofil

Center for Virksomhedshistorie, Handelshøjskolen i København, blev oprettet i 1999 med det formål at styrke den historiske dimension i Handelshøjskolens forskning og undervisning.
Center for Virksomhedshistorie driver metodisk og teoretisk funderet forskning og formidling i og omkring den moderne virksomheds historiske udvikling i dens økonomiske, politiske, sociale, idémæssige, kulturelle og institutionelle kontekst. Formålet er:
  • at bidrage til forståelsen af den moderne virksomheds rolle som aktør og drivkraft i den økonomiske udvikling.
  • at skabe større indsigt i den moderne virksomheds indre udviklingsdynamik i samspillet med det omgivende samfund.
  • at skabe større viden om den generelle samfundsmæssige udviklings betydning både nationalt og internationalt for den moderne virksomheds udvikling.
Med henblik herpå studeres udviklingen af såvel danske som udenlandske virksomheder i en komparativ sammenhæng. Forskningen omfatter både enkeltvirksomheder, brancher og sektorer samt overordnede analyser af erhvervslivet.


Sidst opdateret af Center for Virksomhedshistorie 10.03.2011