Rune V. Harritshøj: Brasilien rykker: Brasilien, kinesiske vækstrater og stormagtsambitioner
Med udgangspunkt i de sidste otte år under afgående præsident Lula, og hans fortsættelse af Brasiliens stabile kurs siden den såkaldte real-plan i 1996, vil Rune Harritshøj vise, hvordan Latinamerikas største økonomi i disse år har taget et kvantespring. Fra måske-stormagt til kommende stormagt - regional stormagt. De makroøkonomiske nøgletal er på Brasiliens, og Lula´s, side. Og på gadeplan eksisterer fattigdommen stadig, jo, men 31 mio fra arbejder- til middelklasse og knap 20 mio ud af fattigdom er indikatorer.
Brasilien tiltrækker over halvdelen af samtlige direkte udenlandske investeringer. Det er symptomatisk for det hjemlige investeringsklima, der udstråler juridisk sikkerhed og på den korte og lange bane vil give afkast. Med andre ord er Brasilien mere og mere et must for udenlandske koncerner over en vis størrelse, pga dets kompetence, konkurrenceevne og naturressourcer. Samtidig er brasilianske koncerner som Petrobra, Embraer og fødevarekoncernen Sadia med i det bedste internationale selskab. (Petrobras stod karakterisk i sept for den største endagss værdistigning i børshistorien med 70,6 mia uds, der gjorde det til verdens andenstørste energiselskab).
Forelæsningen vil inkludere case-studies, som eksempelvis Novo Nordisk der har grundlagt fabrik i Brasilien og som er den største udenlandske danske investering de sidste 30 år. Der vil også blive taget et kig på dansk erhvervslivs tøven overfor Brasilien - ift eksempelvis det svenske, hvor Brasiliens vækstcenter, Sao Paulo, er den vigtigste industriby udenfor Sverige.
Rune V. Harritshøj, som er født i 1971, er uddannet journalist. Han har opholdt sig i Buenos Aires siden 1999. Skriver for Danmarks Radio, Le Monde diplomatique samt magasin- og fagpresse. Tidligere Børsen, Berlingske Tidende og Information. Hjemmeside:
http://latin-amerika.dk
Deltagelse er gratis, der er ingen tilmelding. NB: forelæsningen er på dansk.
Sidst opdateret af Merete Borch 13.02.2011