CRITT er CBS's center for forskning og innovation inden for tolkning og oversættelse. Det blev oprettet i 2005 som et forskningscenter hjemmehørende i Institut for Engelsk. Centrets primære opgave er at udforske oversættelsesprocesser og på baggrund heraf dels at videreudvikle teknologier til monitorering af processerne (med udgangspunkt i Translog) og dels at udvikle teknologier til at understøtte oversættelse.
Centrets forskning retter sig også mod de nye samarbejdsformer, der udvikler sig i takt med at oversættelse bliver til en global 24/7 aktivitet båret af informationsteknologi.
Forskningen retter sig både udad mod de samfundsmæssige og organisatoriske transformationsprocesser, der er vigtige elementer i globaliseringen, og indadtil mod de tanke- og sprogprocesser, der indgår i oversættelsesekspertise.
Sidst opdateret af Arnt Lykke Jakobsen 21.04.2009