Selv om CRITT’s forskningsaktiviteter tager udgangspunkt i de lingvistiske sider af den tværsproglige og tværkulturelle kommunikation, så er centerets aktiviteter ikke begrænset til sprogvidenskaben. Centerets forskning omfatter også forskning inden for kognitive processer, og forskning inden for teknologiske redskaber som er blevet en uundværlig del af næsten al professionel oversættelse. CRITT’s kernekompetencer ligger inden for dette lingvistiske, kognitive og teknologiske område, men eftersom oversættelsesdisciplinen er tæt forbundet med både filosofiske, kulturelle, økonomiske og sprogpolitiske betragtninger vil centeret have en åben dør til flere andre videnskaber.
Sidst opdateret af Arnt Lykke Jakobsen 21.04.2009