En række af Center for Skoleledelses aktiviteter er i samarbejde med andre parter, der hver især bidrager til, og kvalificerer Centrets forskning
Skolelederforeningen
Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Det er nogle af skolelederforeningens målsætninger at fastholde og udvikle den fælles folkeskole som et dynamisk lærings- og udviklingsmiljø og at være et fagligt og pædagogisk forum for alle ledere i og omkring folkeskolen.
Center for Skoleledelse har indledt et samarbejde med skolelederforeningen om at undersøge de strategiske sider af lederjobbet, der knytter an til kodeks pkt. 7 om, at ’god skoleledelse er at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling’. Samarbejdet er en del af Skolelederforeningens ledelsesfaglige projekt
Det gode skolelederliv
, der kaster lys på de gode sider ved at være skoleleder.
Skolestyrelsen - Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen
Skolestyrelsen er en styrelse under Undervisningsministeriet, der bl.a. fører tilsyn med de frie grundskoler, deltager i at gennemføre internationale undersøgelser og i kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen.
I oktober 2009 udkom den danske rapport af Talis undersøgelsen - en internationale undersøgelse, der har fokus på lærernes professionelle udvikling, læringsmiljøet på skolerne og skoleledelse.
Undervisningsministeriet
Dorte Pedersen fra Center for Skoleledelse indledte i 2008 et samarbejde med Undervisningministeriet. Projektet, Planlægning, organisering og ledelse efter gymnasiereformen, sigter på at evaluere gymnasiereformen. Dorthe Pedersen arrangerede sammen med Undervisningsminiteriets Monsterudvalg en række planlægningskonferencer i 2008 med henblik på at identificere ’good practice’ og skabe videndeling om faglig planlægning, organisering og ledelse mellem skoler og centre inden for henholdsvis stx, hf, hf-e og hhx.
En forskningsmæssig bearbejdning af data og viden fra disse konferencer er nu afrapporteret i Dorthe Pedersen og Marie L. Ryberg: ’Faglig Planlægning, Organisering og Ledelse efter Gymnasiereformen’, som kan downloades på
Undervisningsministeriets hjemmeside
. Rapporten giver et statusbillede og indikerer en række modeller og gode eksempler på såvel planlægning, teamorganisering som ledelse og koordinationsformer i relation til gymnasiereformens realisering inden for de tre skoleformer.
Danmarks Pædagoiske Universitetsskole - Århus Universitet
Center for Skoleledelse har med DPU flere fælles projekter. Der er bl.a. etableret et samarbejde om en Master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner (MLU) med studiestart i februar 2010. Camilla Sløk er sammen med Hanne Knudsen fra DPU studieledere på uddannelsen, som vil blive udbudt på DPU.
Læs mere om uddannelsen her
.
I januar 2010 arrangerede CBS/LPF i samarbejde med DPU ph.d.-kurset ‘From policy to lived life. Analysing the complexities and intersectionalities of new policies and practices of educational management / leadership’, hvor professor Jill Blackmore (Deakin University, Australia) og professor Patricia Thomson (University of Nottingham, England) gæstede København.
Desuden er der igangsat et antologiprojekt, om uddannelsesledelse og skoleledelse, med DPU hvor bl.a. Camilla Sløk og Niels Erik Hulgård er bidragsydere.
CBS Learning Lab
CBS Learning Lab (LL) er en rådgivende udviklings- og forskningsenhed. Formålet er at fremme kvalitetsudviklingen af undervisning og uddannelser på CBS.
Sidst opdateret af Anna Topp Gustavsen 26.10.2011