Publikationer

Publikationer fra Center for Europaforskning kan ses ved at downloade nedenstående publikationsliste. Derudover står centret også for udgivelsen af journalen Publications of the Centre for the Study of Europe. En beskrivelse af de to første udgivelser samt en beskrivelse af Michael Herslunds seneste bog findes nedenfor.


Publications of the Centre for the Study of Europe:

Europe and the European Union

1-2005.Europe and the European Union – A Scenario for the Future. Five Essays on Contemporary European Issues. Edited by Michael Herslund.
De fem tekster i første nummer af Publications of the Centre for the Study of Europe er de afsluttende essays (på engelsk) fra sommerskolen “Europe and the European Union – a Scenario for the Future”, som blev afholdt på CBS 6.-20. august 2004.

Essayene behandler emner vedrørende EU og udvidelsen i 2004. De to første behandler beslægtede problemer i to meget forskellige sammenhænge, nemlig den offentlige mening om EU i Danmark, som har været medlem siden 1973, og i Estland, et af de nye medlemmer. Det tredje essay diskuterer på økonomisk grundlag følgerne af medlemskab for det største af de nye lande, Polen. Det fjerde essay undersøger retssystemet i et land som endnu ikke er medlem, Bulgarien, men som bliver det i 2007. Den sidste tekst giver en oversigt over og vurdering af EU’s rolle i verden i dag.



Rom og Philadelphia

2-2005. Om Rom og Philadelphia – To forelæsninger om Den europæiske Union og dens forfatningstraktat. Udgivet af Michael Herslund.
De to tekster (på dansk) i dette nummer af Publications of the Centre for the Study of Europe er de skrevne versioner af de forelæsninger centrets to adjungerede professorer, ambassadør Poul Skytte Christoffersen og Europapolitisk chef Lykke Friis, holdt ved deres tiltrædelse.

Forelæsningerne behandler Forfatningstraktaten, som selv om den nu i ratifikationsfasen er løbet ind i problemer, fortsat udgør et samlende juridisk og politisk grundlag for det europæiske samarbejde. Hvor Poul Skytte Christoffersens forelæsning gennemgår baggrunden for og optakten til den, tager Lykke Friis fat i den anden ende og opridser forskellige muligheder for fortsættelsen efter de forventede – og nu faktisk foreliggende - vanskeligheder med ratifikationen.

Publikationerne fås ved henvendelse til sekretær Pernille Kjærsgaard Holmquist, Center for Europaforskning ( pkh.first@cbs.dk).


Nyere udgivelser fra Center for Europaforskning:

Unity in Europe and the European Union

Michael Herslund og Ramona Samson, red. Unity in Diversity, Europe and the European Union: Enlargement and Constitutional Treaty. CBS Press, 2005.
Bogens overordnede temaer er tidligere og nuværende ændringer I det eurpæiske samarbejde. To sådanne ændringer var øverst på dagsordenen I sommeren 2004:
østudvidelsen og forfatningstraktaten.
En måde at fortolke disse ændringer på er at se dem som udmøntninger af de to centrale begreber, "forskellighed" og "enhed". Sammenstillingen af begrebet enhed med det tilsyneladende modsatte begreb forskellighed kan synes at udgøre en modsigelse. Men det er lige præcis det europæiske samarbejdes natur. Hvordan man skal overvinde denne modsigelse og gøre den frugtbar, er den udfordring de europæiske nationer står overfor i det 21. århundrede. De forskellige kapitler diskuterer forskellige aspekter af denne udfordring: fra de problemer de nye medlemslande i Centraleuropa står overfor, over den lange og snørklede vej til en fælles europæisk forfatning og den folkelige "euroskepsis" til Europas rolle i verden som den afspejles i forholdet til USA:
  • Michael Herslund & Ramona Samson: Introduction.
  • Michael Herslund: Major Patterns of the History og Central Europe.
  • Barbara Törnquist Plewa: East goes West or West goes East? Reflections on the EU-Enlargement to Eastern Europe.
  • Ramona Samson: When East meets West - Europeanization of the Post-Communist Societies.
  • Poul Skytte Christoffersen: From Rome to Rome. Two Decades of Constitutional Change in the European Union.
  • Catharina Sørensen: Denmark, the EU and Public Opinion - Scepticsm Mixed with Pro-Integrationist Sentiments?
  • Bertel Heurlin: The United States: A European Power?
  • Michael Herslund & Ramona Samson: Perspectives.
Disse kapitler er de skrevne versioner af seks af de forelæsninger der blev holdt på den internationale sommerskole "Europe and the European Union - a Scenario for the Future", CBS, fra 6. til 20. august 2004 som et samabejde mellem center for Europaforskning og International Program for European Studies ved Malmö Universitet i Øresundsuniversitets regi. Forfatterne er forskere på CBS, Lund Universitet, Dansk Institut for Internationale Studier og Københavns Universitet.


Sidst opdateret af Anne Katrine Bjerregaard 31.03.2012