”Europæisk integration og diversitet - kulturelle, politiske og juridiske aspekter”

En konstant i den europæiske civilisation er det man kan kalde ”lovens overherredømme”. Det er fx et hovedtræk i den græske selvforståelse at hellenerne er frie borgere, som kun er underlagt loven, i modsætning til de orientalske folk, som opfattes som slaver under en ophøjet selvhersker. Det er denne opfattelse af lovens fastlæggelse af rettigheder og pligter for stat og borgere, som giver loven en status af abstrakt, overordnet princip der legitimerer statsmagten, der er karakteristisk for den europæiske civilisation. Dette forhindrer dog ikke at der i de lange udviklinger i europæisk historie kan iagttages mange styre- og samfundsformer som ikke bygger på et sådant abstrakt princip (monarki, oligarki, feudalisme, enevælde, osv.), men som ikke desto mindre deler træk med det og på en eller anden måde forholder sig til det.

Meget af Europas historie er præget af bestræbelser på at vende tilbage til den oprindelige (græske) opfattelse af en overordnet lov som grundlag for et civiliseret samfund. I de middelalderlige feudalsamfund kan mange af konflikterne mellem den centrale kongemagt og feudalherrerne, som munder ud i såkaldte håndfæstninger, ses i dette perspektiv med det engelske Magna Carta (1215) som et prægnant eksempel. Men det er først fra og med det 18. århundredes rationalisme at en egentlig diskussion af forfatninger bliver almindeligt udbredt. Disse diskussioner drejer sig om fx:

- grundlaget for en forfatning?

- legitimitet for magtudfoldelse ovf. borgerrettigheder

- et sæt abstrakte principper i stedet for en herskers (evt. guddommelige) vilje

og de udmønter sig efterhånden i mange europæiske lande i egentlige grundlove, lige som de spiller en stor rolle i forbindelse med den europæiske integration i EU - og ikke mindst i den nye forfatnings traktat.

Traditionelt anses forfatninger for at have med opbygningen af den moderne nationalstat at gøre, men med dannelsen af et efterhånden mere omfattende og mere og mere institutionaliseret europæisk samarbejde i EU opstår spørgsmålet om en forfatning på et højere niveau, altså på EU-niveau, lige som denne integration også udspiller sig på et kulturelt niveau, hvor integrationen af forskellige nationer med ret forskellig baggrund ikke kan reduceres til et blot og bart politisk-økonomisk anliggende. Et særligt aspekt af denne kulturelle dimension er de religiøse institutioners placering i et integreret Europa. Som bekendt har de forskellige kristne kirker vidt forskellige status i de forskellige lande, og dette udgør også, foruden at det understreger den europæiske diversitet, et vigtigt problemfelt i integrationsdebatten.

Naturret og menneskerettigheder er nogle af de vigtigste grundlag for forfatninger. Menneskerettighederne spiller også en stor rolle i opbygningen af et europæisk samarbejde, ikke blot som grundlæggende præmisser, men også som et institutionaliseret værktøj i kraft af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som fungerer side om side med EU’s domstol, EF-domstolen. Disse to instansers fortolkningspraksis og deres indflydelse på de nationale domstoles retsskabende rolle udgør et væsentligt aspekt af og problemfelt inden for den europæiske integrationsproces. Et andet væsentligt europæisk spørgsmål er de tidligere socialistiske landes tilnærmelse til resten af Europa og de deraf følgende ændringer både på det privat- og det forfatningsmæssige område.

Et vigtigt aspekt, der også har rødder i den europæiske idétradition fra den græske oldtid, nemlig det etiske, afrunder projektet. I spørgsmålet om grundlaget for den eksterne magtudøvelse stiller nøjagtig det samme spørgsmål sig som i forbindelse med den interne magts legitimering, nemlig hvad der legitimerer en given udenrigspolitik. Baseringen af en sådan på nogle moralske principper, som det forsøges praktiseret i vore dage, og som går tilbage til den amerikanske præsident Wilsons principper, er ikke uproblematisk og støder uvægerligt sammen med andre opfattelser af ”det moralske”, som det afspejles i de aktuelle modsætninger mellem den amerikanske og en del af den europæiske politik over for Mellemøsten.

Det er denne ramme, som afspejler den bestandige europæiske dialektik mellem samling og splittelse, integration og diversitet, som udmøntes i

, og som gennem de publikationer og debatter de medfører, skal tjene til at profilere Handelshøjskolens Europæiske Studier i både en national og en international sammenhæng.

Herudover deltager centret i forskningsprojekter med eksterne parametre.