Til centeret er knyttet en stor og aktiv forskningsgruppe ved CBS med gode forbindelser til det danske og internationale forskningsmiljø. Forskningen er i kraft af emnet tværfaglig med bidrag fra flere forskellige synsvinkler – økonomi, jura, ledelse, regnskab og finansiering.
Den omfatter bl. a. følgende emner:
- Ejerskab – hvem er f.eks. den bedste ejer af en virksomhed, og hvordan udøves ejerskab med henblik på værdiskabelse?
- Ejerskabsstruktur: A&B aktier, familieejerskab, institutionelle investorer, privatisering.
- Bestyrelsesstruktur: bestyrelsesroller, uafhængighed, bestyrelsesstørrelse.
- Godt bestyrelsesarbejde: bestyrelsesroller.
- Virksomhedsovertagelser.
- Incitamentsaflønning og stock options.
- Åbenhed og gennemsigtighed.
- Ledelsesinformationssystemer.
- Internationale forskelle – eks. på corporate governance systemerne i Tyskland, Japan, USA og de nordiske lande.
- Social ansvarlighed og værdiskabelse.
Centeret er et forum for diskussion og koordination af denne forskningsindsats på tværs af institutter og funktioner. Vi stiler efter at kombinere akademiske og praktiske tilgange til corporate governance. Vores fokus er forskning, som vi håber at nyttiggøre gennem dialog med erhvervslivet.
Sidst opdateret af Tina Forsingdal 23.04.2010