Forskningshorisont

Ingen tvivler længere på, at corporate governance er kommet for at blive. CCG ønsker at medvirke til en større viden om emnet samt at præge feltets udvikling i de kommende år.

Ses der på den forskning, der har været indenfor corporate governance indtil nu, er det tydeligt, at fokus har været rettet mod børsnoterede virksomheder i Storbritannien og USA. Disse studier har uden tvivl haft stor betydning, men de børsnoterede virksomheder er en minoritet, og der er derfor behov for studier indenfor corporate governance i andre sammenhænge, såsom i mindre og mellemstore virksomheder, familieeje, andelsselskaber, erhvervsdrivende fonde, stiftelser, virksomhedsgrupper, partnerskaber eller statsejede virksomheder. Det står ikke klart, hvorvidt resultater fra USA og Storbritannien kan overføres til disse former. Vi håber, at en grundig komparativ, institutionel analyse ikke blot kan medvirke til at afklare og forklare et større antal governance problemer, men også, at de vil føre til en dybere forståelse af de fundamentale mekanismer i governance.

Virksomheder med koncentreret ejerskab udgør langt størstedelen af virksomheder i de fleste økonomier og i særdeleshed i de nordiske lande. Forklaringen til dette er, at langt hovedparten af de mindre og mellemstore virksomheder ikke er børsnoterede, men ejet af enkeltpersoner eller familier. Disse virksomheder kan have corporate governance problemer, som skiller sig væsentligt ud fra de klassiske agency problemer med at adskille ejerskab og kontrol. Enestående danske datakilder giver os mulighed for at dokumentere og analysere karakteristika ved corporate governance i denne gruppe virksomheder med fokus på familiens rolle, beslutningen om at etablere en bestyrelse og dennes rolle, generationsskifteproblemer og konflikter mellem familiemedlemmer.

På trods af flere årtiers forskning, forbliver meningen med “god corporate governance” problematisk. Overalt i verden giver best practice kodeks retningslinjer og regler, men der har været overraskende få beviser til at bakke op om disse forslag. De triste udsigter er derfor, at de ikke i udbredt grad kommer til at bidrage til lettelse af den nuværende krise indenfor corporate governance, som er en følge af de store financielle skandaler.
Hvorom alting er - indtil den næste krise – deler forskere ansvaret for at finde frem til mere konkrete og specifikke forslag til forbedringer af corporate governance praksis.