CAMS Copenhagen

Velkommen til CAMS-COPENHAGEN

Hvad gør vi i Danmark, når vi siger, at vi udøver ledelse?
Og hvad er det, der gør, at vi hævder, at der findes en særlig dansk ledelse?
Center for Applied Management Studies – CAMS-COPENHAGEN – er relateret til Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) ved Handelshøjskolen i København (CBS). Projekt DANSK LEDELSE blev startet i 1998 med det formål at trænge ind under huden på ledelse i Danmark. Målet er at finde bedre svar på det, som nuværende og kommende ledere i praksis opfatter som de egentlige ledelsesproblemer.
Projektet, som finansieres af Thomas B. Thriges fond, er under ledelse af Professor Erik Johnsen, oecon.dr. dr.h.c. og beskæftiger ca. 50 seniorforskere – som er forhenværende chefer – fordelt på ca. 15 selvstændige forskningsgrupper.
Resultaterne af seniorforskernes indsats skal i lighed med anden forskning offentliggøres. Det er måden at komme videre på.
På denne hjemmeside, kan du læse om baggrunden for CAMS-COPENHAGENs projekter og finde oplysninger om de forskellige forskningsgrupper og de resultater, de har opnået. Bøgerne, som er udgivet i forbindelse med projektet, er også nøje beskrevet og kan bestilles her på siden.



Center for Applied Management Studies
Copenhagen Business School
Room SV029
Dalgas Have 15
2000 Frederiksberg

Sidst opdateret af Erik Johnsen 11.10.2006