CBS i pressen

"Korruption og vagtskifte i Kina", 09.05.2012

Den 7. maj var Professor Kjeld Erik Brødsgaard, sammen med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller og Kina-forsker Clemens Stubbe Østergaard, med i P1-programmet Verden ifølge Gram. Programmet omhandlede vagtskiftet i Kina til efteråret og de to spetakulære sager med Bo Xilai og Chen Guangcheng, der har været med til at øge opmærksomheden omkring korruption og menneskerettigheder i Kina.

Interview med professor Kjeld Erik Brødsgaard, 01.05.2012

Den 30. april blev professor Kjeld Erik Brødsgaard, Asia Research Centre, interviewet i Radio24syv om den politiske skandale med den tidligere partisekretær, Bo Xilai, der tog fart i februar 2012. Hør blandt andet hvorfor professor Kjeld Erik Brødsgaard ikke er overrasket over Bo Xilais fald, og hvorfor denne sag har fået så meget opmærksomhed.

Interview med Professor Kjeld Erik Brødsgaard om Kinas næste præsidents besøg i USA, 17.02.2012

Kinas næste præsident, Xi Jinping, er i øjeblikket i USA, hvor han besøger Obama i det Hvide Hus. I P1 morgen den 16. februar forsøger Professor Kjeld Erik Brødsgaard, Asia Research Centre, CBS, at tegne et billede af Hu Jintaos efterfølger i Kina.

"Dansk nationalfølelse forhindrer kinesiske investeringer", 27.01.2012

Professor Kjeld Erik Brødsgaard, Asia Research Centre, blev den 26. januar interviewet i P1 Orientering om kinesiske inversteringer i Europa og Danmark. Han kommer med sin forklaring på, hvorfor der generelt i Europa er færre kinesiske investeringer end i Asien, Latinamerika og Afrika, og hvordan den danske nationalfølelse kan begrænse kinesiske investeringer i Danmark.

Interview med Kjeld Erik Brødsgaard om Kina og besøget i Danmark, 20.10.2011

Kjeld Erik Brødsgaard, professor i kinesiske studier på CBS, kommenterer på Kinas udenrigspolitik og landets forhold til menneskerettigheder i forbindelse med, at Kinas udenrigsminister besøger Danmark.




Masatoshi Fujiwara om Japans økonomiske situation, DR2 Deadline 22.30, 23.03.2011, 24.03.2011

Ifølge gæsteprofessor ved CBS, Masatoshi Fujiwara, er det svært at angive den præcise årsag til den japanske stagnation. Udover de finansielle kriser som landet har været udsat for gennem de sidste 20 år, påpeger han også digitaliseringen af de elektroniske produkter, der har gjort det sværere at differentiere disse. Endelig påpeger han it-boblens brist, som årsag til den årelange recession.

Kina vil bekæmpe korruption, DR-P4 Radioavis 12.00, DR-P1 Radioavis 12:00, 29.12.2010

Selvom den kinesiske regering foregiver at ville bekæmpe korruption, er det ikke altid virkeligheden. Det fortæller professer ved Center for Asienstudier ved CBS, Kjeld Erik Brødsgaard. Han tvivler således på, at man vil gøre noget med de grundlæggende problemer, og at der i stedet er tale om symbolske aktioner.

Vi skal oppe os for at tiltrække flere kinesiske turister, Politiken 1. sektion, 29.12.2010

Danmark skal blive bedre til at markedføre sig på kinesisk, mener turismeforsker fra Aalborg Universitet Henrik Halkiner, f.eks. via flere skiltninger på kinesisk rundt omkring i landet. Forsker i turisme ved ved Institut for Økonomi og Virksomhedsledelse på Copenhagen Business School, Can-Seng Ooi, er enig. En af fokuspunkterne bør ifølge ham være at lette tilgængeligheden til Danmark, bl.a. via flere flyafgange fra Kina til Danmark. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er sket i en fremgang på 28, 4 pct. af overnattende kinesere i forhold til 2009. Fra januar til oktober 2010 sov der 54.068 kinesere på danske hoteller og lign.

Kina gør også sit indtog på danske gymnasier, DR-P1 Morgen 07.00, 21.12.2010

Kina er begyndt at finansiere danske uddannelser. På de danske gymnasier er interessen for kinesisk sprog og kultur desuden stigende. Kritikere er dog bekymrede for uafhængigheden. Professor Verner Worm fra Handelshøjskolen i København udtaler, at samarbejdet med kineserne og interessen i landet er naturlig, da Kina er verdens næststørste økonomi. Worm udtaler desuden, at kineserne ikke betaler for driften af gymnasier og universiteter, da uddannelsesinstitutionerne er frie.

Professorer var med på en kigger, Dagbladet Roskilde Tidende 2. sektion, 03.12.2010

Den 30. november var kinesiskinstituttet fra CBS på besøg i 2. klasse på Køge Private Realskole. Her fik professorer i kinesisk, Verner Worm og Huihua Wu, samt administrativ leder på CBS' Confucius Institute, Tianshu Liu, en smagsprøve på børnenes evner i at skrive kinesiske logogrammer.