"Værdifuld arkitektur- Et eksplorativt studie af bygningers rolle i virksomheders værdiskabelse"
Med henblik på opnåelse af ph.d.-graden har Rune Thorbjørn Clausen indleveret sin ph.d.-afhandling.
Afhandlingen studerer, hvordan medarbejdere og deres gæster bruger erhvervsbyggeriet, og der foreslås på den baggrund en mulig måde, hvorpå bygningers rolle i virksomheders værdiskabelse kan forstås og forklares.
Det centrale argument i analysen er, at bygningens værdi er den rolle, som den spiller i ikke ét projekt, men i en økologi af projekter, underprojekter og handlingsrækker, som både medarbejdere, gæster og samarbejdspartnere har i bygningen som mulighedsrum.
Afhandlingen argumenterer for, at en sådan økologi er et resultat af både projekterne og de brugssituationer, som realiserer projekterne med bygningen i en specifik rolle. Det er i denne multirelationelle økologi, at bygning og virksomhed over tid skaber værdifulde arkitektoniske effekter.
Vejledere:
Professor Kristian Kreiner, CBS
Professor Tore Kristensen, CBS
Bedømmelsesudvalg:
Professor Tor Hernes (Formand), Institut for Organisation, Copenhagen Business School
Professor Jonas Söderlund, Handelshøyskolen BI
Lektor Merethe Ahnfeldt-Mollerup, Danish Centre for Design Research
Alle er velkomne til at overvære forsvaret.
Umiddelbart efter forsvaret vil der være en reception på Institut for Organisation.