FORMÅL

Det er forskerskolens formål at skabe et aktivt nationalt og internationalt forskningsmiljø på CBS for ph.d.-stipendiater, der teoretisk og empirisk beskæftiger sig med organisation og ledelse i private, offentlige og frivillige organisationer. Det teoretiske udgangspunkt er tværvidenskabeligt og bygger i væsentlig grad på sociologi, (social)psykologi, politologi, politisk økonomi, filosofi, kommunikation, historie, etnografi og kulturstudier af organisatorisk- og ledelsesmæssig praksis. I Ph.d.-skolen satses der på:

1. at tiltrække både danske og udenlandske stipendiater, som indskrives i ph.d.-skolen med varierende typer af ph.d.-projekter og finansieringsformer;

2. at tiltrække stipendiater indskrevet i andre ph.d.-skoler til forskellige aktiviteter, som udbydes i OMS’s regi, herunder bl.a. kurser;

3. forankre de stipendiater, som er indskrevet i ph.d.-skolen i aktive forskningsmiljøer på CBS herunder IOA, LPF, IKL, CBP;

4. at sikre et tilstrækkeligt og relevant udbud af kurser indenfor state-of-the-art forskning i organisation og ledelse samt at give ph.d.-stipendiaterne adgang til uddannelse indenfor en bred vifte af samfundsvidenskabelige metoder;

5. at sikre et højt fagligt niveau i ph.d.-stipendiaternes uddannelse gennem løbende kvalitetssikring og forbedring;

6. at skabe faglig og økonomisk mulighed for, at de indskrevne stipendiater præsenterer deres projekter på internationale konferencer, i internationale tidsskrifter, og at de kommer på udlandsbesøg og præsenterer deres arbejder i forskningsmiljøer i udlandet;

7. at tiltrække internationale forskere af høj kvalitet til ph.d.-skolens aktiviteter så som kurser, work-in-progres-seminarer, vejledning af de indskrevne stipendiater og bedømmelsen af afhandlingerne;

8. at etablere institutionaliserede samarbejdsarbejdsaftaler med internationale forskere og forskningsmiljøer;

9. at sikre at stipendiaterne gennemfører ph.d.-uddannelsen tilfredsstillende.

Følgende er tænkt som en kort introduktion til nogle af de væsentligste dele af ph.d.-forløbet.

INTROSAMTALE

Kort tid efter indskrivningen i ph.d.-skolen bliver den ph.d. studerende indkaldt til en samtale med sin ph.d.-koordinator, som uddyber de enkelte punkter i ph.d.-forløbet, og den ph.d. studerende får mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål.

PH.D. PLAN

Senest to måneder efter indskrivningen, skal den ph.d. studerende aflevere en ph.d.-plan, som derefter skal godkendes af ph.d. koordinatoren inden en måned. Ph.d.-planen er en videreudvikling af den plan, den ph.d. studerende lavede i forbindelse med sin ansøgning. Planen skal bl.a. rumme oplysninger om, hvem der er hovedvejleder og bivejleder, planer for internationalisering af den ph.d. studerendes arbejde, hvilke kurser vedkommende vil tage samt et budget. Planen skal godkendes af ph.d.-koordinatoren og institut-/centerleder.

VEJLEDNING

Der er knyttet en hovedvejleder og en bivejleder til ph.d.-projektet. Der er normalt afsat i alt 25 timer til vejledning pr. semester. Hovedvejlederen er ansvarlig for den faglige vejledning og for sammen med den ph.d. studerende at planlægge ph.d.-forløbet på en frugtbar måde, så de forskellige forsknings- og undervisnings/formidlings aktiviteter defineres og sættes ind i en fornuftig tidsramme.

 

AFHANDLINGSTYPE

Der kan vælges mellem to former for afhandling: en monografi eller en artikelbaseret afhandling. Formatet for afhandlingen skal være præciseret i tredje halvårsrapport. Det er vanskeligt at sige, hvilken form, der passer bedst til den enkelte ph.d. studerendes projekt, så det er noget man skal tale med sin hovedvejleder om det. Såfremt der vælges en artikelbaseret afhandling, skal den som minimum bestå af tre artikler samt en indledning og en afslutning, som binder artiklerne sammen. Mindst en af artiklerne skal være eneforfattet. Ph.d.-afhandlingen er et selvstændigt arbejde, der bygger på et individuelt uddannelsesforløb, og derfor kan kun én person indlevere afhandlingen. Hvis der vælges at aflevere en monografi, skal den være skrevet af den ph.d. studerende alene.

KURSER

Som ph.d.-studerende skal man tage ph.d.-kurser svarende til 30 ECTS (= 840 SAT, svarende til ½ års arbejdsindsats). Det er muligt at få godskrevet 4 af disse ved deltagelse og paperfremlæggelse ved konferencer. Der gives ikke ECTS for deltagelse i formidlingskurser. 15 af de 30 ECTS er bundet af nedenstående krav, de resterende 15 kan du selv forvalte (i samarbejde med din vejleder. Normalt vil deltagelse og paperfremlæggelse ved 1 konference give 1 ECTS. Hvis man ønsker mere end 1 ECTS for sin konferencedeltagelse skal der sendes en begrundet ansøgning til den lokale ph.d.-koordinator inden tilmelding til konferencen. Dette kan være relevant, hvis konferencedeltagelsen indebærer aktiviteter, der retfærdiggør at den sidestilles med kursusdeltagelse. Det kan fx være deltagelse i doctoral workshops eller ’streams’, der forudsætter læsning af et større antal 'full papers' samt feedback til andre deltagere.

Der skal tages 7½ ECTS inden for teoretiske områder. Det er obligatorisk at tage ét af nedenstående kurser:

Det er obligatorisk at tage metodekurser svarende til 7½ ECTS – det behøver ikke være kurser udbudt at OMS, men forskerskolen udbyder følgende metodekurser:

Ud over de obligatoriske kurser deltager den ph.d. studerende i andre kurser (i alt 15 ECTS), som man i samarbejde med hovedvejlederen vælger i forhold til sit konkrete projekt. Den ph.d. studerende kan vælge blandt ovenstående kurser eller blandt andre kurser som udbydes af ph.d.-skolen (se OMS’ hjemmeside). Der kan også tages kurser ved andre ph.d.-skoler i Danmark eller i udlandet, sidstnævnte evt. i forbindelse med et ophold ved udenlandsk universitet.

Såfremt der er økonomiske omkostninger forbundet med at deltage i disse aktiviteter, skal den ph.d. studerende ansøge (og få tilsagn fra) sin ph.d.-koordinator om økonomisk støtte inden deltagelse finder sted.

På denne side offentliggøres alle ph.d. kurser, som udbydes af Doctoral School of Organisation and Management Studies: OMS ph.d. kurser

UNDERVISNINGS- OG/ELLER FORMIDLINGSFORPLIGTELSE

Som ph.d.-studerende ved CBS har man en undervisningsforpligtelse, som svarer til ca. 642 arbejdstimer i alt (ekskl. frokost). Udmøntningen af undervisningspligten skal indgå i ph.d.-planen og skal aftales med institut-/centerleder – man bør derfor ved starten af sit ph.d.-forløb kontakte hende/ham.

Erhvervs-ph.d.’er og privatister skal ikke undervise, men har en formidlingsforpligtelse, som tilrettelægges i samarbejde med den/de organisationer, de er knyttet til.

WIP-SEMINARER

Den ph.d. studerende skal præsentere sit forskningsprojekt ved to work-in-progress (WIP) seminarer, hvor andre ph.d.-studerende og forskere deltager. Formålet med seminarerne er at den ph.d. studerende får feedback på sit projekt samt ideer til videreudvikling. Samtidig skal seminarerne bidrage til at sikre kvaliteten af projektet og medvirke til at opfange eventuelle problemer i projektarbejdet.

Til begge seminarer skal den ph.d. studerende udarbejde en sammenhængende og afrundet tekst. Det første seminar finder sted ca. 6 måneder efter start og teksten må max være 25 sider (à 2400 tegn). Det andet seminar finder sted ca. 6 måneder inden afhandlingsarbejdet er færdigt og teksten må max være 75 sider (à 2400 tegn). I begge tilfælde har drn ph.d. studerende 15 minutter til din fremlæggelse.

Dato og tidspunkt for afholdelsen af seminarerne aftales med ph.d. koordinatoren, og det skal annonceres to måneder i forvejen.

Ved hvert seminar er der to forskere, som diskuterer den ph.d. studerendes papir (såkaldte ’discussants’). Den ene udpeges eller godkendes af ph.d.-koordinatoren. Den anden findes af den ph.d. studerende i samarbejde med hovedvejlederen. Forskerskolen opfordrer til, at der vælges en international forsker som discussant ved afslutningsseminaret. Den internationale forsker bør af hensyn til rejseudgifters omfang findes inden for Europa. Discussanter der har deltaget i afslutningsseminaret kan ikke sidde i bedømmelsesudvalget.

Det kan anbefales at lave en aftale med en anden ph.d.-studerende om at fungere som referent på WIP-seminaret og at aftale med hhv. referenten og hovedvejlederen at mødes kort tid efter seminaret, for at få samlet op på kommentarerne, som blev givet på seminaret.

ØKONOMISKE UDGIFTER

Ph.d.- skolen dækker alle udgifter til vejledning; kurser, som tages på CBS; og deltagelse i to internationale konferencer, hvor den ph.d. studerende præsenterer paper. Hvis man ønsker at tage kurser på andre universiteter, og dette medfører rejseudgifter eller deltagergebyrer, som overskrider taksterne for CBS’s kurser, kan man søge ph.d.- skolen om dækning af disse udgifter. Desuden er der mulighed for at søge om (delvis) dækning af udgifter til udlandsophold.

Der er i ph.d.-skolen ikke midler til at støtte dataindsamling/analyse, bøger, sproglig revision mm, og den ph.d. studerende er derfor nødt til at søge om støtte hertil hos evt. projektleder, virksomhed, institut eller fonde. Hvis man har brug for sådanne midler, anbefaler vi, at den ph.d. studerende så hurtigt som muligt – og gerne inden aflevereringen af ph.d.-planen efter de to måneder, prøver at få afklaret, hvordan økonomien ser ud for ph.d.-forløbet. Da man på dette tidspunkt ofte ikke ved, hvor man vil tage sit udlandsophold, og hvad det vil koste, må man regne med, at man evt. skal søge særlige midler til dette formål. Se nærmere om dette under punktet om udlandsophold.

UDLANDSOPHOLD

Ph.d.-skolen opfordrer kraftigt til, at den ph.d. studerende tager på et 4-6 måneders udlandsophold på en forskningsinstitution, som er særlig relevant for ens forskningsprojekt. Inspiration til hvor man skal tage hen, kan bl.a. hentes hos ens vejledere, andre ph.d.’ere, forskere, som man møder på internationale konferencer og i ph.d.-skolen, som har udviklet et netværk af kontakter med universiteter rundt om i verden.

Der er afsat 15.000 kr. i rejsestøtte til den enkelte ph.d. studerendes udlandsophold. Midlerne skal søges hos ph.d.-koordinatoren, såfremt man ikke har fået uddelegeret midlerne fra instituttet. Der er her lidt forskellige praksis på de fire institutter/center, så spørg ph.d.-koordinatoren. Et udlandsophold løber ofte op i et større beløb end det instituttet/centeret kan betale, og såfremt det bliver tilfældet, opfordres den ph.d. studerende til - evt. med hjælp fra vejleder - at søge støtte andre stedet. De ældre ph.d.-kolleger kan ofte give gode tips mht. hvor der kan søges. Ph.d.-skolen har en liste over fonde.

Såfremt den ph.d. studerende har helt særlige grunde, der forhindrer et længerevarende ophold i udlandet, tilskynder ph.d.-skolen til, at man tager på et ophold i udlandet af kortere varighed f.eks. 1-2 mdr. Rejsemidler til disse korterevarende udlandsophold kan også søges hos instituttet/centeret.

KONFERENCER

Instituttet/centeret kan dække udgifter til minimum to konferencer hvor den ph.d. studerende præsenterer paper. Konferencedeltagelse kan tælle med i den ph.d. studerendes ECTS points (max 4 ECTS). Såfremt man gerne vil på flere konferencer opfordres man til at søge midlerne andre steder (evt. projektleder, virksomhed, institut/center eller fonde).

HALVÅRSRAPPORTER OG ÅRLIG MEDARBEJDERSAMTALE

To gange om året i hhv. juni og december skal den ph.d. studerende, i samarbejde med sin vejleder, skrive en rapport om projektets tilstand. Rapporten bliver læst af ph.d.-koordinatoren som giver feedback. Rapporten skal udarbejdes i samarbejde med hovedvejlederen og godkendes af ph.d.-koordinatoren. Rapporten danner desuden udgangspunkt for en årlig medarbejdersamtale med ph.d.-koordinatoren og institut-/center– eller gruppeleder. Formålet med samtalen er dels at sikre, at projektet skrider frem på tilfredsstillende vis dels at give mulighed for dialog om eventuelle problemer eller uafklarede spørgsmål.

PUBLICERING AF AFHANDLINGEN

Ph.d.-skolen sørger efter tilladelse fra den ph.d. studerende for publicering af afhandlingen efter regler vedtaget ved CBS.

INDLEVERING AF AFHANDLINGEN OG NEDSÆTTELSE AF BEDØMMELSESUDVALG

To måneder inden afleveringen skal den ph.d. studerende tilkendegive over for sin ph.d.-koordinator, hvornår han/hun ønsker at aflevere sin afhandling. Såfremt den ph.d. studerende ikke indleverer afhandlingen til den aftalte dato, vil det kunne besluttes at den tidligst kan afleveres 3 måneder senere.

Inden afhandlingen kan indleveres skal hovedvejlederen have godkendt ph.d.-forløbet (blanket hertil sendes af ph.d.-sekretæren).

Hovedvejleder skal komme med forslag til ph.d.-udvalget om sammensætningen af bedømmelsesudvalg, som skal bestå af én intern og to eksterne forskere (mindst en fra udlandet). Bedømmelsesudvalget skal godkendes af såvel ph.d.-udvalg som forskningsdekanen. Opponenter fra 2. WIP-seminar må ikke indgå som medlem af bedømmelsesudvalget.

Afhandlingen, som skal have et dansk og engelsk resume, indleveres i 4 eksemplarer og 1 elektronisk eksemplar.

FORELØBIG INDSTILLING OG FORSVAR AF AFHANDLINGEN

Bedømmelsesudvalget skal, senest to måneder efter afhandlingen er indleveret, komme med sin foreløbige indstilling. Såfremt udvalget ikke kan indstille afhandlingen til forsvar i den foreliggende udgave, kan udvalget give mulighed for revidering inden for en afgrænset periode.

Hvis bedømmelsesudvalget indstiller afhandlingen til forsvar, skal forsvaret finde sted senest 3 måneder efter du har indleveret afhandlingen.

Forsvarshandlingen tager to timer og foregår ved at den ph.d. studerende starter med at præsentere afhandlingen (30 min), derefter har 1. opponenten 45 min. til rådighed, mens 2. opponenten har 30 min. og der er 15 minutter til spørgsmål fra salen. Der kan indlægges en pause på 15 min. i forløbet. Efter forsvarshandlingen voterer bedømmelsesudvalget, de vil normalt afgive deres endelige indstilling umiddelbart efter voteringen og herefter afholdes en reception. Indstillingen skal godkendes af Akademisk Råd, hvorefter ph.d.-bevis udstedes.

Den foreløbige bedømmelse skal indeholde:

EFTER AFHANDLINGEN ER FORSVARET….

Ph.d.- skolen uddanner ph.d.’ere til en bred vifte af job. Nogle søger stillinger ved institutter/centre ved CBS, men i stigende grad søges job uden for CBS på andre uddannelsesinstitutioner/sektorforskningsinstitutter i Danmark eller i udlandet - eller i det private erhvervsliv og offentlige institutioner.

Link til ph.d. studieordningen og Bekendtgørelsen om ph.d. uddannelsen og ph.d. graden.