Jakob Ion Wille: Visuel oplevelsesdesign - om design til fortællende billedmedier
Ph.D.-projektets formål er at beskrive designtradition, metode og æstetik i forbindelse med prævisualisering til film, tv og nye medier.
Projektet tager desuden udgangspunkt i det forhold, at der med de nye medieformaters gennembrud er en forskydning af den sædvanlige fortællerposition undervejs, der blandt andet muliggør udfoldelsen af transmedial narration. Denne forskydning i fortællerpositionen peger på værdien af at kunne gestalte sammenhængende og dramatisk potente visuelle verdener, der er virksomme på tværs af medieformater. Designere har særlige forudsætninger for at bidrage til udviklingen af sådanne verdener. Ph.D.-projektet der er finansieret af CBS og Danmarks Designskole sammen, tager udgangspunkt i et konkret samarbejde mellem Danmarks Designskole, Den Danske Filmskoles manuskript- og producerlinie og DR TV-DRAMA hvor studerende fra de to skoler sammen skulle udvikle fiktionsuniverser til tv-serier. TV- serien vil altså optræde som gennemgående eksempel i projektet, der dog vil komme til at berøre alle nye skærmbårne fortællende medier som film og computerspil.
Startdato:
01.06.2009
Link til personlig hjemmeside:
Jakob Ion Wille
Finansieringsform:
Stipendiat
Hovedvejleder:
Lise Skov
Tilknyttet:
Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse
Sidst opdateret af Maja Dueholm 29.03.2011