Janni Thusgaard Pedersen: Værdiskabelse gennem samarbejde – et studie af strategiske partnerskaber mellem ngo’er og virksomheder

Ph.d. projektet undersøger hvorledes interne organisatoriske faktorer former processerne bag etablering og eksekvering af ngo-virksomhedspartnerskaber.
I de seneste år har mange partnerskaber mellem ngo’er og virksomheder set dagens lys og disse tværsektorielle partnerskaber er i stigende grad blevet fremhævet som løsningen på vor tids sociale og miljømæssige problemer samt som en vej til innovation og vækst. Dog viser nylige empiriske studier, at strategiske ngo-virksomhedspartnerskaber stadig er en sjældenhed, og at de ofte er svære at gennemføre for de involverede organisationer. Dette gælder især de mere avancerede strategiske partnerskaber. Derfor har ph.d.-projektet som mål at adressere diskrepanserne mellem partnerskabs potentialer og partnerskabs realiteter. Udgangspunktet er, at succesfulde partnerskaber, der generer fordele for både erhvervslivet og samfundet, er afhængige af institutionaliseringen af partnerskabet i organisationerne: partnernes målsætninger og kompetencer samt måden hvorpå aktiviteterne bliver indlejret i de organisatoriske logikker og daglige arbejdsprocesser.
Startdato:
01.06.2010

Link til personlig hjemmeside:
Janni Thusgaard Pedersen

Finansieringsform:
Stipendiat

Hovedvejleder:
Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen

Tilknyttet:
Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse


Sidst opdateret af Maja Dueholm 19.04.2011