Maja Rosenstock: Integrering af Global Compact – et case studie om forandringsprocesser hos Coop
I sommeren 2008 tilsluttede Coop sig, som den første dagligvarevirksomhed i Danmark, FNs initiativ for social ansvarlighed – Global Compact.
Dermed skrev de under på at de ville iværksætte forandringer i virksomhedens operationer, sådan at Global Compact og dens principper bliver en integreret del af virksomhedens strategi, kultur og daglige handlinger. I dag står de foran den store udfordring at implementere Global Compacts 10 universelle principper vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption i mere end 1000 butikker spredt i forskellige butikskæder over hele Danmark. Coop har en lang tradition for at arbejde med ansvarlighed inden for områderne miljø og økologi, sundhed, klima og etisk handel og Global Compacts skal således integreres i det omfattende arbejde med ansvarlighed, der længe har været på agendaen i virksomheden. Hvilken rolle får Global Compact og hvilket potentiale har initiativet i forhold til at iværksætte forandringer i sådan en kontekst?
Med udgangspunkt i teorier om forandringsledelse undersøger jeg hvordan Coops arbejde med CSR udvikler sig over tid, og hvordan Coop forsøger at implementere de mange CSR-initiativer gennem hele organisationen.
Startdato:
15.04.2009
Link til personlig hjemmeside:
Maja Rosenstock
Finansieringsform:
Erhvervsphd
Hovedvejleder:
Steen Vallentin
Tilknyttet:
Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse
Sidst opdateret af Maja Dueholm 06.04.2011