To mænd og to kvinder med en dagligdag i fire meget forskellige hjørner af samfundet. Fælles for dem er, at de er offentligt ansatte ledere og tager afsæt i erfaringerne fra MPA

- Hvis jeg ikke havde fået min MPA, havde teateret været nødt til at fyre mig som chef. Ellers var det gået ned, siger Mogens Holm, der er uddannet skuespiller og leder af Tåstrup Teater.

For Gunilla Svensmark blev MPA den direkte adgangsbillet til et skift i karrieren efter 25 år som oversygeplejerske og chefsygeplejerske. Hun er i dag sundhedspolitisk medarbejder i sekretariatet for Dansk Sygeplejeråd: - Det er et drømmejob for mig. Uden min MPA var jeg ikke blevet ansat - og jeg havde nok heller ikke været i stand til at bestride jobbet!.

Jurist Kit Claudi tog sin MPA, da hun nærmede sig sit 10-års jubilæum i kommunen, med 5 år som souschef i Københavns Borgerrepræsentation: - Vi stod over for meget store udfordringer, blandt andet med at gennemføre papirløs administration og den kommende kommunalreform. Den slags kræver, at vi tænker anderledes. Havde vi ikke gjort det, var det blevet meget dyrt enten i form af aftrædelseshonorarer eller i form af konsulenttimer.

Oberstløjtnant Erik Schwensen, Forsvarskommandoen mangler endnu et halvt års tid i at have sin master færdig: - Jeg bruger flere redskaber fra uddannelsen i min dagligdag. Senest i forbindelse med forsvarsforliget, hvor jeg bl.a. skulle levere forskellige former for input til den militærfaglige og politiske beslutningsproces.

Nyt syn på ledelse
MPA er et to-årigt studium, som gennemføres sideløbende med jobbet. Der er et knaldhårdt læsepensum og masser af gruppearbejde, som ifølge de fire resulterer i, "at haven må passe sig selv i to år". Alligevel er det ikke øget selvdisciplin, de fremhæver som den vigtigste gevinst. Næsten tværtimod.

- Jeg er blevet mere tilbagelænet som leder. Gennem MPA har jeg erfaret, hvordan forandringer ofte sker af sig selv. Så er det  bedre at ride med i stedet for at spilde kræfterne på at forsøge at styre noget, som du alligevel ikke kan ændre, siger Mogens Holm. En erfaring, der gælder lige så fuldt ud i Forsvaret, siger Erik Schwensen: - Jeg har fået større forståelse for, hvordan beslutninger egentlig træffes. Langt de fleste beslutninger er kun i kraft, så længe forudsætningerne holder - og det gør de sjældent ret længe. Det giver mig et større frirum som leder. For jeg ved, at der kan komme en ny mulighed for at påvirke udviklingen i morgen. Kit Claudi nikker: - Tidligere brugte jeg utrolig meget energi på at være irriteret over beslutninger truffet på et højere niveau, som jeg var uenig i. Nu forstår jeg, at tåbelige beslutninger ender som regel med alligevel ikke at blive udført. Derfor behøver man ikke bekymre sig så meget eller bruge kræfter på at få dem omstødt.

Læs mere om, hvor MPA'erne oplever studiet: