Om os

Center for offentlig ledelse

Om os
På CBS’ portal for offentlig ledelse kan du følge med i CBS’ forsknings- og uddannelsesaktiviteter inden for offentlig ledelse og styring.
Med portalen er det vores håb at synliggøre mangfoldigheden i CBS’ projekter og tilbud og sikre de bedst mulige betingelser for, at vores faglige miljøer og uddannelsesmuligheder er tilgængelige for alle interesserede.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. CBS har oprettet en særlig enhed, som skal sikre den fremtidige koordinering og synliggørelse af vores aktiviteter inden for offentlig ledelse. CBS har udnævnt lektor Dorthe Pedersen og professor Carsten Greve som vice-dekaner med ansvar for denne opgave.

Offentlig ledelse på CBS – baggrund for initiativet
CBS er internationalt kendt for sit tværfaglige miljø og har gennem de seneste 10-15 skabt en bred og dyb forsknings- og uddannelsesprofil i relation til ledelse i den offentlige sektor.
I 2009 har bestyrelsen for CBS besluttet at gøre forskning og uddannelse i offentlig ledelse til et strategisk indsatsområde. Denne beslutning skal ses i forlængelse af en mangeårig udviklingsproces, hvor stadigt flere projekter indenfor offentlig ledelse har set dagens lys på CBS og hvor stadigt flere uddannelsestilbud til offentlige ledere er blevet udbudt.
CBS’ målsætning er at blive førende indenfor forskning og uddannelse i offentlig ledelse og dermed bidrage markant til den løbende viden- og kompetenceudvikling i den danske offentlige sektor og internationalt.
Denne målsætning vil blive forfulgt gennem:
  • Øget samarbejde med udenlandske universiteter
  • Netværksrelationer til aktører i den offentlige sektor
  • Lancering af nye forskningsbaserede lederuddannelser
  • Nye, tværfaglige forskningsindsatser
Blandt de nyeste initiativer hører udviklingen og lanceringen af Master of Public Governance (MPG) i september 2009. Denne lederuddannelse udbydes i samarbejde med Ålborg Universitet og Københavns Universitet samt en række førende, danske konsulenthuse. Den nye masteruddannelse supplerer den kendte og succesrige MPA (Master of Public Administration) , som CBS har udbudt gennem flere år.

Sidst opdateret af Anje Schmidt 21.08.2009