Hvordan er det gået de privatiserede virksomheder?,
DR-P1 Morgen 07.00, 05.04.2011
I midten af 1990'erne blev den helt store privatiseringsbølge skudt i gang i Danmark, og det betød i de følgende år, at en række virksomheder og institutioner, som tidligere var offentlige, blev gjort private. Det var bl.a. Københavns Lufthavn, Københavns Havn og Post Danmark, der blev omdannet til aktieselskaber i et omfattende socialdemokratisk forsøg på at effektivisere og øge konkurrencen. Men hvordan er det så gået med de mange privatiserede virksomheder? Ifølge Carsten Greve, professor ved Copenhagen Business School (CBS) og forsker i samspil mellem det offentlige og private, bundede privatiseringsbølgen bl.a. i et ønske om at følge den dynamiske markedsudvikling, øge effektiviteten og øge statsprofitten. Professoren vurderer, at resultaterne af privatiseringerne bl.a. bør vurderes ud fra den enkelte brugers serviceoplevelse, og han tilføjer, at man ikke umiddelbart kan kategorisere hele bølgen som udelukkende succes eller fiasko - derimod bør man se på den enkelte virksomhed og den tilhørende branche.
Se alle CBS presseklip