CBS øger undervisningstilbud indenfor forretningsaspekter af klimaforandringerne
CBS-CSB arbejder målrettet for at udvide undervisningstilbuddet indenfor klima. Det gælder både bachelor- og kandidatuddannelser samt executive forløb. Der er behov for forskningsbaseret undervisning i klimastrategier på alle niveauer.
På CBS er undervisningen forskningsbaseret, men gennem undervisningen afklares også behovet for ny viden. Samtidig er de samfundsvidenskabelige og erhvervssproglige discipliner praktisk orienterede, og derfor udvikles undervisningen løbende i forbindelse med de aktuelle problemstillinger i virksomheder og samfund.
Forskningskontakter fra ind- og udland, tidligere CBS studerende samt ikke mindst erhvervslivet og - CBS Corporate Partners i særdeleshed - medvirker som naturlige medspillere i undervisningsforløbene.
Minor in Sustainable Business
CBS udbyder en række valgfag på kandidatniveau indenfor bæredygtig forretningsforståelse- og udvikling. Tager man mindst tre af disse fag kan man opnå en minortitel i tillæg til sin kandidatgrad: "Minor in Sustainable Business". Læs mere om minor-programmet og fagene:
Forår 2010 udbydes to nye klima/miljørelaterede fag på CBS
HA-valgfag: Green innovation: Managing the innovation of climate-friendly products/processes/services
Master course at the joined CBS/ ITU E-business programme: Sustainable IT
Sidst opdateret af Annedorte Vad 11.06.2010