Historie

1922: Biblioteket blev grundlagt af cand.teol. Knud Larsen og havde til huse i Købmandsskolens bygning på Nørrevold.
1927: Biblioteket flyttede til Julius Thomsens Plads
1935: Biblioteket indførte et klassifikationssystem efter sprogforskeren Karl Verners model, da man ikke mente, at decimalsystemet egnede sig til et specialbibliotek.
1966: Biblioteket indførte edb-fremstillede kataloger over bibliotekets bøger
1973: Styrelsesordning varetages af Bibliotekets Interne Styregruppe (BIS) på 8 medlemmer
1982: Første initiativer mhp. at etablere en online søgbar database bestående af ca. 80.000 katalogiserede bøger (1965-).
1985: Økonomisk Bibliotek rykker ind i nye lokaler i bygningen på Rosenørns Allé 31.
1988: Biblioteket installerede i september 1988 sit nye onlinebibliotekssystem, Hermes. Første strategiplan udarbejdes. Sprogbiblioteket flytter ind i ny bygning på Dalgas Have. BIS afløses dels af et koordineringsudvalg og dels af et samarbejdsudvalg. Koordineringsudvalget kan ikke træffe beslutninger uden tilslutning fra overbibliotekaren.
1991: Indkøb af kasseapparater mhp. administration af de indførte gebyr for for sent afleveret materiale.
1995: Etablering af 'Gopher-løsning', struktureret adgang til internettet. Åbning af Elektronisk Studiecenter på Økonomisk Bibliotek med 18 pc-arbejdspladser. Webløsning blev lanceret som et Campus Wide Information System (CWIS) og omfattede både intern og ekstern kommunikation.
Websekretariatet for alle fælles webfaciliteter på CBS bliver placeret i bibliotekets it-afdeling, daværende Systemadministration.
1997: 1. måling af medarbejdertilfredshed ved biblioteket, herunder selvevalueringsprojekt for ledelsen ud fra EFQM-modellen.
1998: Webflade til Bibliotekskatalogen - 'Hermes-Cat'.
1999: Økonomisk Bibliotek åbner efter 14 dages lukning i det nye 4-etagers bibliotek på Solbjerg Plads
2000: Fælles organisation: Bibliotek & IT-Service. Lånerne kan nu forny materialer over internettet og bibliotekskatalogen. Engelsksproget grænseflade til Hermes-Cat - og lancering af CBS' forskningsdatabase 'Research@CBS'.
2001: Institutbibliotekarordning etableres. Fjernadgang til elektroniske tidsskrifter via en såkaldt proxyserver.
2002: Forsøg med åbning på helligdage. Reservationsmeddelelser og rykkere pr. e-mail. Beskæring af bibliotekets budget medfører at 4 medarbejdere indstilles til afskedigelse.
2003: Biblioteket lancerer CBS' ny ekspertdatabase, Experts@CBS. Organisationsændringer; IT-Service overgår til placering ved CBS' administration.
2004: I april underskrev biblioteket en hensigtserklæring med firmaet Axiell mhp at fungere som udviklingspartner for et nyt bibliotekssystem - BookIT. I november åbnede biblioteket en 'Videnportal' på cbs.dk, som består af ekspertbase, nyhedsbrev, forskningsbase og fuldtekstarkiv.
2005: Mhp. at forbedre studiemiljøet for CBS' egne studerende indførte biblioteket CBS-zone på 2. sal i biblioteket på Solbjerg Plads og udvidede antallet af læsepladser med 50. CBS' nye content management system kom i fuld drift i løbet af 2005.
2006: Navneændring til CBS Bibliotek. Bibliotekets nye filial, CBS Bibliotek Porcelænshaven åbnede sidst i januar - læsesal med 80 pladser og faglig betjening. Bibliotek tager det nye bibliotekssystem 'Bookit' i brug.
2007: CBS Bibliotek er vært for den internationale konference " EBSLG - ABLD - APBSLG: 2007 Joint Conference & Regional Meetings ". 5 netkroner i 'Bedst på nettet' og nr. 1 blandt danske forskningsbiblioteker.
Biblioteket indfører netbetaling af gebyrer og regninger.
2008: CBS-studerende kan nu bruge læsesalen på Porcelænshaven døgnet rundt. Et særligt kort giver adgang til faciliteterne udenfor almindelig åbningstid (7.30-22.30).
Biblioteket indfører sms-service med besked om bøger, der snart skal afleveres og om reserverede materialer.
CBS Bibliotek beslutter at igangsætte et projekt med anskaffelse af nyt bibliotekssystem.
2009: CBS Bibliotek har etableret et konferencesekretariat, som skal samle og styrke planlægning og afholdelse af internationale konferencer på CBS.
2010: CBS Bibliotek skifter bibliotekssystem fordi det nuværende bibliotekssystem, BookIT fra Axiell, ikke længere bliver udviklet til danske forhold. Valget falder på det integrerede bibliotekssystem Aleph fra ExLibris .

Sidst opdateret af Søren Madsen 03.06.2010