Nu giver CBS Bibliotek adgang til SurveyXact

05.12.2011

SurveyXact er et komplet og professionelt spørgeskemasystem til indsamling, analyse og præsentation af kvantitative data, som nu er tilgængelig for CBS studerende og ansatte.

Nu har du mulighed for at skræddersy dine spørgsskemaundersøgelser uden at støde på begrænsninger, som det ofte er tilfældet med gratis spørgeskemasystemer på internettet.

Logo for SurveyXact - et professionel spørgeskemasystem

Med SurveyXact kan du udforme spørgeskemaer til alle typer platforme, som fx e-mail, papir, smartphones og nå ud til din målgruppe på deres foretrukne platform. Du kan lave forskellige spørgsmålstyper, som multiple choice, kommentarfelter eller tal-skalaer. 
Systemet har en omfattende analysedel med gode muligheder for at arbejde avanceret med de indsamlede datasæt. Derudover kan du bearbejde og præsentere dine resultater i fx PowerPoint, Excel og Word.
Du har adgang til alle dine undersøgelser og kan dele dem med andre på CBS.
Oplæg om mulighederne i SurveyXact 14. december 2011 - AFLYST
Kom til introduktion 14. december 2011 kl. 10:45-11:30 i SPs03, hvor Michael Krei Ringgaard fra Rambøll kommer og fortæller om SurveyXact - ingen tilmelding.
Flere detaljer om SurveyXact
Brug Rambølls online og grundige brugerhåndbog , hvis du har brug for hjælp. Rambølls support er ikke en del af tilbuddet og CBS Bibliotek vejleder ikke i systemet.
Læs også: Sådan laver du bedre spørgeskemaundersøgelser artikel af Carsten Sørensen fra Rambøll med 10 gode råd til SurveyXact-brugere (link til pdf).





Sidst opdateret af Camilla Boelsgaard Lund 14.12.2011