LRC i stueetagen på Solbjerg Plads er lukket

08.07.2011
CBS’ IT afdeling har lukket LRC (Learning Ressource Center) i stueetagen. Fremover er der kun adgang til LRC og printere på 1. sal. Adgangen er fortsat gennem CBS Bibliotek.
Nedlukningen sker for at gøre plads til forbedret it-support til bl.a. de studerende, da der i stuen oprettes faciliteter til 1 af i alt 4 Campus Desks.
De største ændringer vil være:
  • Fra august vil IT-vejlederne på Solbjerg Plads være at finde sammen med den nye Campus Desk i stueetagen
  • Taskeskabene i stueetagen på Solbjerg Plads er blevet flyttet ned i kælderen nær ved elevatoren
  • Fotostanderen til studiekort vil være ude af drift i uge 27+28. I denne periode henvises der til fotostanderen på Dalgas Have. Den vil blive flyttet til LRC på 1. sal.
  • Det tidligere IT-vejlederkontor i LRC på 1. sal bliver omdannet til printerrum
Der vil forsat være adgang til printere og computere i SP207 og SP208.





Sidst opdateret af Søren Madsen 08.07.2011