29.02.2012
Kom til bibliotekets minikurser og lær at finde god kvalitetssikret information. Du kan vælge mellem tre forskellige minikurser.
Få det bedste ud af bibliotekets søgesystem - Libsearch
Mandag 5. marts 2012, kl. 9.50-10.35
Tirsdag 6. marts 2012, kl. 9.50-10.35
Torsdag 8. marts 2012, kl. 9.50-10.35
Fredag 9. marts 2012, kl. 9.50-10.35
Vi lærer dig at søge effektivt efter litteratur, som ligger udenfor dit pensum. Og viser dig, hvordan du kan skaffe materialer fra andre biblioteker hurtigt og nemt.
Tips og tricks til din opgave
Mandag 5. marts 2012, kl. 12.35-13.20
Få inspiration, overblik og overskud til skriveprocessen.Vi lærer dig at finde overbliksgivende litteratur, monitorere artikler indenfor dit emne, bruge opslagsværker og giver en lynintroduktion til at holde styr på dine kilder og lave litteraturlisten i et snuptag.
Find de bedste akademiske artikler
Onsdag 7. marts 2012, kl. 12.35-13.20
Hæv niveauet i dine projekter, opgaver og afhandlingen. Lær at finde de relevante artikler i bibliotekets mest populære database Business Source Complete.
Sted
Bibliotekets undervisningslokale på 2. sal, over for Grundfos Reading Room. Ingen tilmelding nødvendig.
Sidst opdateret af Camilla Boelsgaard Lund 29.02.2012