Finder du ikke svar i A-Z listen: Telefonservice 3815 3815 (kl. 9-16) eller
Spørg biblioteket
24/7 Læsesal i Porcelænshaven - Adgangskort
I Porcelænshaven har CBS studerende adgang til 74 læsepladser og 1 stort grupperum. Få adgang til læsesalen hele døgnet ved at opdatere dit studiekort til adgangskort. Det gøres i Campus Desk på Solbjerg Plads.
Adresseændring
Aflevering
Du kan aflevere lånte materialer på CBS Bibliotek Solbjerg Plads. Udenfor åbningstiden (hvis bygningerne er åbne) kan du aflevere materialer i afleveringssprækken på CBS Bibliotek Solbjerg Plads.
Afleveringsfristen står på din udlånsseddel og du kan tjekke den i bibliotekssystemet, se
dine lån
Afleveringsvarsel
Modtag afleveringsvarsel på e-mail eller sms få dage før dine lån skal afleveres. Opdater
dine data
så vi har din aktuelle e-mail og mobilnummer. Husk dog at du altid selv ansvarlig for at aflevere inden afleveringsfristen udløber.
Aktuel litteratur / Alerts - overvågning af litteratur
Der er flere måder at holde sig ajour med den nyeste litteratur. Du kan fx modtage e-mail med nye artikler om et emne eller følge med i bestemte tidsskrifter. Læs mere om
Artikelovervågning med alerts .
Alumni
Artikler
CBS Bibliotek abonnerer på en lang række internetbaserede databaser med fuldtekstartikler fra tidsskrifter og aviser. Se en oversigt over databaserne under Søg i Biblioteket ->
E-ressourcer
Søg efter artikler i
Libsearch
. I
bibliotek.dk
og
Infomedia
finder du et større udvalg af artikler fra danske tidsskrifter og aviser end i Libsearch.
AV-materialer
På CBS Bibliotek Solbjerg Plads finder du videobånd i tilknytning til CBS’ forskning og undervisning. Alle videobånd med tilhørende tekstmateriale er til udlån. Du kan også låne lydbåndsmaterialer til selvstudium af en række sprog.
Aviser
Find mange danske og udenlandske aviser i en elektronisk udgave og i fuldtekstarkiv: Søg i Biblioteket ->
E-ressourcer
I sofaområdet/avislæseområdet i CBS Bibliotek Solbjerg Plads er der adgang til flere trykte aviser.
I sofaområdet/avislæseområdet på CBS Bibliotek Dalgas Have er der adgang til et bredt udvalg af trykte aviser på de sprog der undervises i på CBS.
Bestil en bibliotekar
CBS-studerende kan bestille en bibliotekar i forbindelse med informationssøgning til større opgaver, se
Bestil en bibliotekar
CBS-ansatte kan kontakte Afdelingen for Forsknings- og Studieservice med specifikke spørgsmål eller for at aftale en målrettet introduktion til bibliotekets ressourcer, se
Kontaktbibliotekar
Betaling
Du kan betale gebyrer og regninger med dit betalingskort. Log på
Min konto
.
Biblioteket
CBS Bibliotek (tidligere Handelshøjskolens Bibliotek) blev grundlagt i 1922 og har dermed eksisteret næsten lige så længe som selve Handelshøjskolen, som blev etableret i 1917. I 1999 flyttede Økonomisk Bibliotek ind i bygningen på Solbjerg Plads (tegnet af Vilhelm Lauritsen.) Sprogbiblioteket har siden 1988 haft lokaler i Dalgas Have-bygningen (tegnet af Henning Larsen). I 2006 skiftede bibliotekerne navn til henholdsvis CBS Bibliotek Solbjerg Plads og CBS Bibliotek Dalgas Have. I 2006 blev den nyeste biblioteksafdeling taget i brug: CBS Bibliotek Porcelænshaven.
Bibliotekskatalogen
I
Libsearch
kan du søge efter bibliotekets materialer (trykte og elektroniske), reservere bøger, se status og forny dine lån.
Bloomberg Room
CBS Bibliotek stiller en Bloomberg terminal til rådighed for CBS-studerende. Bloomberg terminalen indeholder data på mere end 5 millioner obligationer, aktier, råvarer, valutaer og fonde. Den dækker de børsnoterede virksomheder i verden, og har profiler på mere end en million mennesker.
Bogforslag
Biblioteket indkøber mange af de bøger, som bruges til studierne på CBS. Støder du på bogtitler, biblioteket ikke har, kan du sende et bogforslag til
Spørg biblioteket - formular.
Boghandel
Studenterbogladen Academic Books finder du på både Solbjerg Plads og Dalgas Have. Se også
www.academicbooks.dk
Brugte bøger
Biblioteket sælger ikke brugte bøger; i enkelte tilfælde sættes kasserede bøger frem til fri afhentning.
CBS-studerende kan sælge brugte bøger på
e-Campus
-> Køb & salg.
Bærbar computer
CBS-studerende: Medbring din bærbare computer og slut den til CBS' faste net ved læsepladserne i biblioteket, kantinen på Solbjerg Plads og nicherne i Dalgas Have eller benyt det trådløse netværk på CBS:
Læs hvordan på
e-Campus
-> IT -> internetadgang.
Andre lånere: Du kan tilslutte din bærbare computer til strømstik. Pga. sikkerheds- og licensforhold er det kun muligt at gå på internettet fra bærbar pc, hvis din uddannelsesinstitution er tilknyttet EDUROAM-aftalen, se
Netværksadgang - eduroam på CBS
Anvend desuden internettet på de stationære pc’er, hvorfra du også kan downloade til USB-stick eller cd-rom.
Bøger fra andre biblioteker
CBS-studerende og -ansatte kan få skaffet materiale, som biblioteket ikke selv råder over, fra andre biblioteker. Læs mere om
Lån fra andre biblioteker
Andre lånere kan benytte
bibliotek.dk
, eget uddannelsesbibliotek eller folkebibliotek.
Bøger til døren
CBS Bibliotek sender bøger til din privatadresse for 50,- kr. pr materiale. Se
Bøger til døren
Er du tilknyttet CBS og har brug for at benytte biblioteket som fjernbruger, så gælder der særlige regler for
CBS-studerende
og
CBS-ansatte
.
Båndoptagere
CBS Bibliotek har skiftet de gamle båndoptagere ud med nye
Digitale optagere. Dog har vi stadig nogle stykker af de gamle båndoptagere, som er til hjemlån for CBS-studerende. Hvis alt er udlånt kan de reserveres i
Libsearch
.
Hos CBS IT i Dalgas Have kan CBS-studerende også låne særlige båndoptagere. Læs mere på
e-Campus
-> IT
Campus
Begrebet campus dækker alle CBS' bygninger. Hvis en database kun er tilgængelig på campus, kan du ikke bruge den hjemmefra.
Cases
CBS Mønt
Udprint og kopiering på CBS betales med CBS Mønt. Et tomt kort koster 10,- kr. og sælges på både CBS Bibliotek Solbjerg Plads og CBS Bibliotek Dalgas Have. Kortet kan påfyldes et valgfrit beløb. Er du CBS-studerende og har et studiekort, kan studiekortet benyttes på samme måde som et CBS Møntkort.
Kopiering og print koster 60 ører pr. side.
Cd-rom databaser
Enkelte af bibliotekets databaser er tilgængelige på cd-rom. På oversigten over E-ressourcer er de afmærket med dette ikon:
Disse databaser er kun tilgængelige på campus.
Chat-service
Copyright
CBS-studerende: Adgangen til CBS’ e-ressourcer er personlig og kun til brug i dine studier. Du må kopiere og downloade materialer til eget brug, ellers overtræder du regler om copyright og misbrug vil blive indberettet til Rektor.
CBS-ansatte: Adgangen til CBS' e-ressourcer er personlig og kun til brug i forskning og undervisning. Se detaljerede vejledninger om udarbejdelse af kompendier til undervisningen, trykte eller digitale under menupunkterne
Digitale materialesamlinger og
Trykte materialesamlinger . Eller kontakt
Mette bechmann, hvis du har spørgsmål om ophavsret.
Databaser
Alle brugere kan benytte databaserne, som der er adgang til fra computere i det fysiske bibliotek. Se en oversigt over bibliotekets databaser: Søg i Biblioteket ->
E-ressourcer
CBS-studerende og -ansatte kan også få adgang til systemerne fra pc-lokaler og kontorer på campus – og hjemmefra via
fjernadgang
til e-ressourcer. Hvis du har problemer med fjernadgang, kan du prøve at
opdatere dit CBS password
.
Digitale optagere
CBS-studerende kan låne digitale optagere. Hvis alt er udlånt kan de reserveres i
Libsearch
.
Drikkevarer
Du må gerne medbringe drikkevarer i biblioteket.
Døgnåbent i læsesalen - Porcelænshaven - Adgangskort
I Porcelænshaven finder du 74 læsepladser og 1 stort grupperum for CBS-studerende. Få dit studiekort opdateret som adgangskort i Campus Desk på Solbjerg Plads og få adgang til læsesalen hele døgnet.
e-Campus
CBS-studerende kan finde information om bibliotekets services på studenterportalen
e-Campus
-> Bibliotek.
E-ressourcer
Biblioteket giver adgang til en omfattende række databaser; virksomhedsinformation, statistik, tidsskrifter (mange artikler i fuldtekst). Se dem alle via
E-ressourcer
For CBS-studerende og -ansatte er der også adgang til databaserne hjemmefra via
Fjernadgang
. Hvis du har problemer med fjernadgang, kan du prøve at
opdatere dit CBS password
.
Eduroam
Hvis din undervisningsinstitution er tilknyttet Eduroam-samarbejdet, kan du tilslutte dig CBS’ netværk via din bærbare computer, når du er på CBS campus. Se:
Netværksadgang - eduroam på CBS
Eksamensopgaver
Du kan finde tidligere eksamensopgaver i bibliotekets samlinger. Brug emneordet 'opgavesamlinger', når du søger efter dem i
Libsearch
.
Emnesøgning
Bibliotekets medarbjedere hjælper gerne med at introducere dig til emnesøgning. Snak med bibliotekaren i biblioteket eller kontakt os via
Spørg biblioteket
Erhvervsservice
Mod betaling yder biblioteket service til private kunder. Læs mere om bibliotekets
Erhvervsservice
Erstatningssager
Facebook
CBS Bibliotek er på
Facebook
. Stil spørgsmål, giv feedback, få tips & tricks og nyheder fra biblioteket.
Farveprinter
Farveprinter/kopimaskine findes i kælderen på Solbjerg Plads. Pris for farveprint og kopier: 1,25 kr. pr. side.
Fjernadgang
CBS-studerende og -ansatte kan anvende e-ressourcer hjemmefra eller fra enhver internetforbindelse. Klik på '
Fjernadgang
' i topmenuen. Brug dit AD-password (det du logger på CBS-pc'er med) til 'Fjernadgangen'.
Fjernstuderende
Forny dine bøger
Hvis dine bøger ikke er reserveret af andre, kan du forny dem på internettet,
forny lån
. Bøger kan fornyes tre gange.
For CBS-studerende: Bøger, som vi har skaffet til dig fra et andet bibliotek, kan ikke fornyes online. Du skal aflevere dem med en markering af, at du ønsker at forny og vi kontakter herefter det andet bibliotek.
For CBS-ansatte: Du kan forny dine bøger på internettet indtil andre reserverer dem. Bøger, som vi har skaffet til dig fra et andet bibliotek, kan ikke fornyes online. Du skal sende materialerne retur til biblioteket med en markering af, at du ønsker at forny og vi kontakter herefter det andet bibliotek.
Forskning
En stor del af CBS’ undervisere har pligt til at forske og publicere deres resultater. Find den seneste CBS-forskning i basen
Research@CBS
.
CBS-ansatte: Find information om forskningsindberetning på
CBSshare
Gebyrer
Glemte sager
CBS Bibliotek afleverer glemte sager til CBS' centrale Information, hvor de kan afhentes.
Grundfos læsesal
I Grundfos læsesalen på 2. sal af CBS Bibliotek Solbjerg Plads er der fred og ro til at fordybe sig uden forstyrrende snak, ringende mobiltelefoner eller larmende kopimaskiner. Lokalet er kun for CBS-studerende og -ansatte. Bærbare pc’er kan tilsluttes til edb-strøm i den forreste del af læsesalen, men der er ikke netadgang.
Grupperum
CBS Bibliotek Solbjerg Plads, Dalgas Have og Porcelænshaven har et mindre antal grupperum, som CBS-studerende kan reservere på
e-campus
.
Handikapinformation
Biblioteket tilbyder en handikapvenlig arbejdsplads med hæve/sænke bord på Solbjerg Plads. Kørestolsbrugere kan anvende alle borde på Dalgas Have.
Handikaptoilet: Solbjerg Plads: 2. sal, Dalgas Have: kælder. Der er elevatorer både på Solbjerg Plads og i Dalgas Have.
Hjemkaldelser
Biblioteket udsender kun hjemkaldelser via e-mail.
Sidste afleveringsdato er noteret på udlånssedlen og kan i øvrigt tjekkes på
Min konto
.
Hovedopgaver / Specialer
Informationssøgning
Alle pc’er i biblioteket og pc-lokalerne kan bruges til informationssøgning
Spørg gerne personalet om hjælp og brug vejledningerne under menupunktet:
Vejledninger
Internet
Der er adgang til internettet fra alle computere i biblioteket og pc-lokalerne (kun CBS-studerende og CBS-ansatte) på CBS. Der er både trådløst og fast netværk.
Kopiering
Kopimaskiner findes i kælderetagen, 1. og 2. sal på CBS Bibliotek Solbjerg Plads og Dalgas Have. Se aktuelle priser
Prisliste
Betaling sker med CBS Mønt (60 øre pr. kopi). CBS-ansatte kan benytte CBS-kopikort (adgangskort) eller logge ind direkte på maskinen. På Solbjerg Plads er kopimaskinen til brug for ansatte placeret på 1. sal.
Kurser - undervisning
Learning Resource Center (LRC)
Stort pc-lokale for CBS-studerende på CBS Bibliotek Solbjerg Plads 1. sal med internetadgang, databaser, tekst- og talbehandling fordelt på 68 pc'er.
Du skal bruge dit CBS systempassword for at logge på pc'erne. Prints betales med CBS Mønt eller studiekort.
Læs om øvrige pc-lokaler på CBS på
e-Campus -> IT
IT supportere kan kontaktes i Campus Desk’en lige uden for biblioteket. De vil være at træffe i hele bibliotekets åbningstid.
Læsesal
Læsepladser
Solbjerg Plads: Læsepladserne på 1. & 2. sal af CBS Bibliotek Solbjerg Plads er forbeholdt CBS-Studerende og CBS-ansatte. Der er fred og ro til at fordybe sig uden forstyrrende snak, ringende mobiltelefoner eller larmende kopimaskiner.
Alle borde har strøm (alm. og edb-strøm) og trådløst netværk. Flere pladser har ligeledes fast netværk.
Dalgas Have: 157 læsepladser. Alle med adgang til strøm og trådløst netværk. Der er enkelte pladser med adgang til fast netværk.
Porcelænshaven: 74 læsepladser forbeholdt CBS-studerende.
Læsesalen er åbent 24/7 for CBS-studerende med adgangskort. Opdater dit studiekort til adgangskort ved at henvende dig hos Campus Desk på Solbjerg Plads.
Lånerkort
CBS-studerende: Studiekort fungerer som lånerkort. Opret dig som låner på
Indmeldelsesblanket
.
Du kan også anvende dit Sundhedskort (tidligere sygesikringsbevis) som lånerkort og det er muligt at få udstedt et særligt lånerkort til biblioteket.
Studerende og ansatte ved Øresundsuniversitetet kan også få lånerkort mod gyldigt studiekort eller legitimation for ansættelse.
Lånetider
Når du låner materialer fra CBS Bibliotek, får du en udlånsseddel, hvor sidste afleveringsdag er anført.
Bøger: 4 uger (hvis der er reservationer 14 dage)
Tidsskrifter, årsberetninger og AV-materiale: 14 dage.
Ordbøger fra Ordbogssamling: 7 dage.
Mad
Du må ikke spise din mad i biblioteket; tag en pause og gå i kantinen (se
kantinens åbningstider
). Du må gerne medbringe drikkevarer i biblioteket.
Magasin
Bibliotekets brugere har ikke direkte adgang til bibliotekets magasiner. Personalet kan hjælpe dig, hvis du skal bruge materiale som står i magasinet.
I CBS Bibliotek Solbjerg Plads henter vi så vidt muligt materialer frem med det samme. I CBS Bibliotek Dalgas Have kan du generelt først forvente at få adgang til magasinmaterialer den følgende dag, da magasinet ikke ligger i umiddelbar nærhed af biblioteket.
Materialesamlinger
Mobiltelefon
På Solbjerg Plads kan du benytte 'mobilzonen' på 2. sal lige til venstre for grupperum 1 til telefonsamtaler. Og tal gerne dæmpet, så du ikke forstyrrer andre biblioteksbrugere.
I resten af biblioteket må du ikke tale i mobiltelefon.
Møntkort
Mønttelefon
Der er ingen mønttelefoner på CBS - den nærmeste findes i Frederiksberg Centret
Netbetaling
Betal gebyrer og regninger online. Log på
Min konto
og betal med Dankort/VISA-Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro eller Visa.
Netværksadgang
Onlinekatalog
I
Libsearch
kan du søge efter bibliotekets materialer, reservere bøger, se status på dine lån og forny.
Ophavsret
CBS-studerende: Adgang til CBS’ e-ressourcer er personlig og kun til brug i dine studier. Du må kun kopiere og downloade materialer til eget brug.
CBS-ansatte: Kontakt
Mette Bechmann, hvis du har spørgsmål om ophavsret.
Opslagsværker
På Solbjerg Plads finder du et udvalg af bøger som gode til faktaprægede opslag. Bøgerne står i Referencesamlingen. Biblioteket har også en række elektroniske leksika og opslagsværker, se Søg i Biblioteket ->
E-ressourcer
Ordbøger
På Solbjerg Plads kan du benytte ordbøger fra Referencesamlingen. I læsesalen på Solbjerg Plads er der fremlagt et mindre udvalg af ordbøger.
Du finder en række elektroniske ordbøger under
Ordbøger
Organisation
Passwords
CBS-studerende: Password til pc'er i pc-lokalerne og mailsystemet har du fået sammen med din studieinformation fra CBS. Har du mistet disse oplysninger, skal du henvende dig til IT-supporterne, se
e-Campus
-> IT -> 'Passwords'.
Login og password til fjernadgang til bibliotekets e-ressourcer er identiske med de tilsvarende for CBS e-mail.
Enkelte af bibliotekets baser kræver password - spørg personalet.
Pc-lokaler
En oversigt over CBS' pc-lokaler og de programmer, som ligger på de enkelte maskiner finder du på
e-Campus
-> IT -> Pc-lokaler.
Pensumlitteratur
Ph.d-studerende
Pinkode
Når du opretter dig som låner, skal du vælge en pinkode på 4 tal. Pinkode skal du bruge, når du reserverer og fornyer bøger eller tjekker udlån over internettet. Du kan selv rette
pinkoden
. Hvis du glemmer din pinkode, kan du få en ny ved at kontakte biblioteket.
Prints / udskrifter
Alle pc'er er tilknyttet én eller flere laserprintere i biblioteket eller LRC. Det koster 60 øre at printe 1 side. I alle tre biblioteksafdelinger og i pc-lokalerne skal du bruge et CBS Møntkort ved betaling.
Priser
Generelt er det gratis at bruge biblioteket, men kopi, print, cd-rom'er og lån fra udenlandske biblioteker mm. er betalingsservices. Se
Prisliste
Puslerum
På Solbjerg Plads er der puslerum i toilettet i A-fløjen, stuen. På Dalgas Have er der puslerum ved toiletterne i kælderen.
Referencesamling
På Solbjerg Plads findes referencesamlingen, hvori du primært finder forskellige typer opslagsbøger og statistik. Disse materialer er til brug på biblioteket.
Referencehåndtering
Brug
RefWorks til at opbygge en personlig database over den litteratur, du gerne vil holde styr på. Så kan du på en enkel måde lave litteraturliste i dine opgaver. Ved hjælp af RefWorks kan du importere referencer fra tekstfiler eller databaser. RefWorks er forbeholdt CBS-ansatte og -studerende.
Reglement
Regneark
Solbjerg Plads: I Learning Resource Center, andre pc-lokaler og på udvalgte pc'er i biblioteket er der adgang til at bruge regnearkprogrammet Excel og andre MS Office produkter.
Dalgas Have: Der er adgang til at bruge regnearkprogrammet Excel og andre MS Office produkter på alle pc'er i rummets yderste 'bue'.
Reservationer
Biblioteket udsender reservationsmeddelelser via e-mail eller sms.
Reserverede materialer står til selvafhentning på det bibliotek, du har bedt om at få materialerne leveret på. Materialerne er opstillet efter reservationsnummer. Se en oversigt over dine
reservationer
.
CBS-ansatte kan vælge at få tilsendt materialer til dueslag på instituttet.
Scanner
Det er muligt at scanne fra alle kopimaskiner på biblioteket. For CBS-studerende er der også adgang til en scanner i Learning Resource Center (1. sal), Solbjerg Plads 3.
Selvbetjening
Biblioteket er i vidt omfang et 'selvbetjeningsbibliotek'. Det betyder blandt andet at du selv finder de bøger, du vil låne, at du skal benytte selvbetjeningsautomaterne til at låne og aflevere. Du reserverer selv de titler, som er udlånt og du finder reservationer, der kan afhentes.
Semestersamling
Biblioteket stiller pensumlitteratur og kompendier til rådighed i semestersamlingen. Materialerne kan kun benyttes på biblioteket. Vi samarbejder med Academic Books for at have den mest opdaterede semestersamling. Undervisere kan bede om at få materiale sat på semestersamlingen ved at kontakte
Nikolaj Kjær Jensen.
Sitemap
Klik på ikonet sitemap-ikonet i topbaren og vælg 'Bibliotek':
Sitemap
Software
CBS-studerende kan downloade softwareprogrammerne SAS og SPSS i LRC. Kontakt IT-supporterne hvis du har brug for hjælp.
Specialearbejdspladser
Specialer
Sprogkurser
På CBS Bibliotek kan du låne materialer til selvstudium af en lang række sprog. Alle kan bl.a. låne materialer til
TOEFL-test
.
Spørg biblioteket
Studenterafhandlinger
Fra sommeren 2008 blev der indført elektronisk arkivering, hvilket betyder at afhandlingerne kan downloades direkte fra
Libsearch
En del afhandlinger er fortrolige og er derfor ikke tilgængelige.
Er du studerende og skal aflevere afhandling – læs mere og find vejledning på
e-Campus
.
Studiekort
Hent dit studiekort hos it-supporterne i Campus Desk'en lige uden for CBS Bibliotek.
Fotostander til studiekort findes i LRC 1.sal på Solbjerg Plads.
Glemte studiekort kan afhentes hos it-supporterne på hhv. Dalgas Have og Solbjerg Plads. Se også info på e-campus > Studium > Studiekort.
Studielitteratur
CBS Bibliotek indkøber pensumlitteratur på baggrund af lister modtaget af Academic Books. Derudover kan alle undervisere på CBS bede om, at den litteratur, de benytter i undervisningen, bliver indkøbt til biblioteket.
Bøgerne bliver anbragt i en særlig
Semestersamling og kan kun benyttes i biblioteket. Kompendier, som laves til de fleste fag, bliver også placeret i denne samling.
Efterhånden anvender underviserne e-materialesamlinger som CBS-studerende finder på
Learn
.
Biblioteket indkøber ikke 'klassesæt'.
Taskeskabe
CBS Bibliotek Solbjerg Plads: På 2. sal findes 112 taskeskabe, som kan lånes i en 4 ugers periode. Skabene er forbeholdt CBS-studerende.
Taskeskabe i kælderetagen på Solbjerg Plads kan lånes af alle. Nøglen skal afleveres samme dag.
CBS Bibliotek Porcelænshaven: 48 taskeskabe. Skabene er forbeholdt CBS-studerende.
Alle nøgler skal lånes og afleveres i CBS Bibliotek Solbjerg Plads.
Tekstbehandling
CBS-studerende: I Learning Resource Center (i CBS Bibliotek Solbjerg Plads) og i pc-lokalerne er der adgang til tekstbehandlingsprogrammet Word.
På pc’erne på 1. sal i CBS Bibliotek Solbjerg Plads er der adgang til Word og Excel.
CBS Bibliotek Dalgas Have: Der er adgang til at bruge Word og andre MSOffice produkter på alle pc'er langs vinduerne.
Telefonservice
Bibliotekets telefonservice er åben på alle hverdage fra kl. 9-16 via CBS’ hovedomstilling på 3815 3815. Bed om at tale med Biblioteket. Her kan du bl.a. få svar på spørgsmål vedrørende bøger, emnesøgninger, dine lån og reservationer.
Tidsskrifter
CBS Bibliotek abonnerer på en lang række tidsskrifter og magasiner indenfor CBS’ emneområder. Biblioteket har en del trykte tidsskrifter, men adgang til mange, mange flere elektroniske tidsskrifter. Den centrale indgang til alle tidskrifter er
Søg tidsskrifter - Journals A-Z
.
Trykte tidsskrifter er til hjemlån og findes i Tidsskriftsamling på CBS Bibliotek Solbjerg Plads.
Toefltest
På CBS Bibliotek Solbjerg Plads er der forskellige testbøger, -bånd og cd-rom til forberedelse af den såkaldte Toefltest, som er en del af CBS’ sprogprøveforløb inden studieophold i udlandet.
Transport
Tv
Du kan se BBC World og CNN Live i CBS Bibliotek Porcelænshaven - slå dig ned, tag et par hovedtelefoner og vælg kanal. I grupperum 1 og 8 på CBS Bibliotek Dalgas Have er der også tv-adgang til en lang række kanaler. Der er desuden mulighed for afspilning af DVD og VHS.
Udlån
Bøger: 4 uger.
Tidsskrifter og reserverede bøger 14 dage.
Materialerne finder du selv på hylderne, evt. efter opslag i
Libsearch
.
Undervisning i brug af biblioteket
Bibliotekets personale underviser studerende i informationssøgning. Kurser udbydes løbende på bibliotekets hjemmeside og e-campus.Vi samarbejder også med underviserne om at integrere biblioteksundervisning i undervisningen på CBS.
It-supporterne vejleder i anvendelse af de forskellige edb-programmer m.m.
CBS-studerende kan desuden bestille en bibliotekar i forbindelse med større opgaver, se
Bestil en bibliotekar
Vejledning og information
Henvend dig til personalet, hvis du ønsker vejledning til søgning, eller hvis du har problemer med at søge i en specifik database. Vi er der for at hjælpe dig.
Solbjerg Plads: Der er faguddannet personale til stede mandag-torsdag 9-18, fredag 9-16 og lørdag 10-16.
Video
På CBS Bibliotek Solbjerg Plads finder du AV-materiale i tilknytning til CBS’ forskning og undervisning. De fleste videobånd, med tilhørende tekstmateriale, er til udlån.
Åbningstider
Learning Resource Center følger samme åbningstid som CBS Bibliotek Solbjerg Plads.
Sidst opdateret af Camilla Boelsgaard Lund 07.02.2012